Imagine

Hun troede hun havde drømt, men den var god nok. Selvom jeg havde rådspurgt mig angående en defekt tørretumbler, var det mest hendes øjne der flød over med vand?

Så nu sparer jeg sammen til en brudebuket, lidt oksekød og et fadølsanlæg...

Leaving On A Jetplane

Microbølgeovnen er et stridspunkt herhjemme. Vi er nu seks i familien, men Absalon er for lille til at sige sin mening. Hans mor mener dog at hun kan tale for ham. Derfor er optællingen af stemmer 5-1 til microbølgetilhængerne.

Økotossen, aka undertegnede, er dog modstander af microbølgeovn, simpelthen fordi jeg ikke helt forstår princippet, og derfor mener det er farligt! Stråler der kan folde indersiden ud på majs skal ikke have frit spil på min matrikel...

Men jævnligt udfordres mit enevælde af undersåtterne der spørger:

- Far, må jeg få en microbølgeovn?

Jeg er blevet træt af plageriet, så jeg er begyndt at drille tilbage:

- Jada!.... (Når de så håbefuldt klarer op)... når du flytter hjemmefra! Så får du en i indflytningsgave!

Kridt-Iglen:

- Må jeg også få en?

Som en magtsyg mellemøstlig diktator slår jeg ud med armene:

- Jada, der er microbølgeovne til alle der flytter hjemmefra!

PS. Læg mærke til ordet microBØLGEovn! Det irriterer mig grænseløst at folk konsekvent omtaler det som microovn, for godtnok er den lille, men ikke micro!

Radiosong

Så er den gnavne gamle mand tilbage. Hvad sker der med P3? Hvor er den gode varierede musik, og de sjove idérige studieværter? Jeg savner programmer ala Tæskeholdet, De Sorte Spejdere og Mads & Monopolet (som det var i gamle dage). 

Det sidste er faktisk det værste: Den nye generation af studieværter virker provokerende på mig. Hvad er det de kan? Hvad bidrager de med? Hvad kvalificerer dem til at sidde i stolen foran mikrofonen? 

For mig at se er de efterhånden så idéforladt metervare, at det primært er op til lytterne at bidrage til programmets indhold. Det er mig en gåde at man lod Huxi gå, når man ser på, eller rettere lytter til det der nu fylder sendefladen ud. Jeg synes det er uinteressant, uintelligent og uopfindsomt.

Selv mit favoritprogram, Mads & Monopolet har udviklet sig i en trist retning, fra at beskæftige sig med panelets bud på problemer, til at 50% at sendetiden nu er genudsendelser fra sidste program, og interview med panelets deltager om deres uge der gik... Dillemmaerne som tidligere var det der berettigede panelets sendetid er kommet mere og mere i baggrunden til fordel for genfortællingen af Hella Joofs torsdagsbanko og Søren Pinds audiens hos Mærsk.

Desværre afbrydes studietiden ikke som før af kvalitetsmusik, men derimod af Den Græske Tragedies renæssance aka Den Androgyne Støjgenre med kunstnere som Winnie Who, Andy and the Johnsons og andet skrammel i samme rille. Hvorfor skal mænd forsøge at synge som kvinder? Jeg får kriller.

P3-fri ferie for mig!

Don't Cry

Sommerferien lakker mod enden. 7 uger har vi i år. Som det burde være hvert år. Bare med bedre vejr. Meget bedre tak. Al den regn og kulde der prægede ferien, har nærmest gjort at jeg ikke helt kan værdsætte det sidste der kommer, for nu er det sidste der. Om en uge, og et par dage, skal vi mødes og mandag d. 15. går det løs.

Så sidder jeg med kaffen i det nye køkken og bladrer gennem bøger og hæfter, for at planlægge hvad skoleåret 2011/2012 skal byde på. Egentlig gider jeg ikke. Endnu. Egentlig SKAL jeg først begynde i næste uge. Men den lange ferie og det dårlige vejr har gjort at jeg har mødt en ny side af mig selv. Mine kære læsere, tag godt i mod Stræberen!

Nu er det jo langt fra sikkert at det varer ved, men jeg har en lyst til at være en smule mere på forkant i år. Et mulehår af forventning om hvad fremtiden bringer. Måske også lidt mindre rum for at gribe nuet, som jeg ellers har hyldet. Men lad os nu se...

Måske er årsagen til mit stræberi også at jeg skal være meget væk i dette skoleår? Med barsel, omsorgsdage, ferier mm. så kommer der til at være vikar på i mine timer i rigtig lang tid. Derfor skal jeg jo planlægge noget eleverne kan lave, hvad det er de skal lære og hvordan. Det er måske derfor jeg har trang til at lægge et program? Hmmm... måske?

It's a mans world

Please tell me why

Mit portugisiske er ikke så godt...

I feel good!

Så er der væg-til-væg rod i alle rum, undtagen køkkenet. Play-O har været her i tre dage og, sammen med Ældsteknægten, Yngsteknæsten og Kridt-Iglen har de ommøbleret førstesalen. Jeg synes jeg lyder som min mor gjorde, når jeg siger at det kræver en gravko at komme frem på deres værelser? Kælderen blev fyldt om med alt det skrammel, som vi havde på kontoret, alt det skrammel, som CPB havde på badeværelset, og badeværelset blev fyldt om med alt det skrammel vi havde i køkkenet. Det eneste fristed var stuen.

Det eneste fristed VAR stuen! For nu er den sidste bastion røget. Køkkenelementerne kom i dag, eller rettere, vi hentede dem i dag. FUCK de var tunge. Stakkels CPB måtte give fortabt, og et par af nabohannerne måtte løfte i den anden ende, men ind det kom de! Og BoreSmeden var så flink at hjælpe mig med at få det mokket sammen for enden af stuen, hvorfor vi nu har en stor reol i den ene ende og en stabel papkasser i den anden. Jeg glæder mig helt sindsygt til at få det ud af kasserne, men første skal rummet 'rettes op', forstået som i nyt loft, renoverede vægge og nyt gulv.

Vi snakker nok først juni/juli, førend vi endelig kan sætte gryderne på blusset og stege ad helvedes til. Men JEEEZ MAIN det bliver fedt!

Husk hvad morgensex kan gøre...

Nyt Nyt NYT!!!

Det hele skal købes og betales. Alt koster og alt det der. Den seneste måned har jeg brugt penge på gældspleje, hårdehvidevarer og en advokat som skal hjælpe os, MUM, CPB og undertegnede med at få handlet det hersens hus på mest rimelige vilkår.

Når vi runder næste måned, så har jeg brugt penge på materialer til 'det ny køkken', en påskefrokost med naboerne, en tur til København, mere gældspleje og formentlig en middag i byen, når CPB og jeg skal høre "De eneste to".

Men der skal også lægges til side til en ny bil. For en del af hushandlen er at MUM 100% overtager bilen. Det betyder at ordningen; bilen følger børnene, ophører. 1.maj! Så jeg håber det der forår snart kommer i gang, for jeg har planer om at vi skal til at cykle rundt i Horsens, mens jeg syer penge i madrassen, så der kan komme en ordentlig Emma-Mærsk-Agtig slæde omkring 18.8...

Foreløbig kigger jeg på brugte biler med 7 sæder. Er der nogen der har gode erfaringer? Eller endnu vigtigere; er der nogen der har dårlige erfaringer med store biler?

Tør man håbe på en gentagelse?

I 2006 sad jeg bænket i Parken mellem min bror og min søster, og så FCK-Ajax Amsterdam spille kvalifikation til Champions League. Et Ajax-hold som året før havde sendt Brøndby ud af UEFA-cuppen med sejre både ude og hjemme. Et Ajax-hold der talte adskillige store navne som Klaas Jan Huntelaar, Wesley Sneijder, John Heitinga, Jaap Staam og Ryan Babel, spillere som stod i VM-finalen for 8 måneder siden. FCK spillede en uinspireret gang bold, og virkede trykkede af stemningen og kampens betydning. De tabte 2-1.

Dengang havde Danmark dømt dem ude, allerede ved lodtrækningen. Ajax klarer I aldrig! Det var dommen. Efter kampen var aviserne sprøjtet til med "hvad sagde vi"-artikler, og stemningen var meget jantelovsk. Ståle Solbakken havde overtaget efter den svenske megasucces, Hans Backe, og hans kvaliteter blev nu draget i tvivl. Han kunne nok vinde danske mesterskaber, med den suverænt bedste danske trup, men kunne han få dem i Champions League? Næppe!

Ståle tog sin del af ansvaret: "Vi var nervøse og uvante med situationen. Første gang er den sværeste. Hvis vi scorer først i Holland har vi en spinkel chance". Man skal ikke være psykolog, for at forstå, at det han gjorde var eminent mandskabsbehandling. Han fjernede presset fra spillerne, og dermed endte han som den store triumfator, da hans håb blev virkeligt; FCK scorede, Ajax blev usikre, og endte med at tabe 2-0, og dermed gik FCK i Champions League.

Nu spiller de i morgen på Stamford Bridge, mod Chelsea. Et af verdens dyreste hold, med nogle af de største stjerner. De er bagud 2-0 fra start, pga. det dumme nederlag på hjemmebane, faktisk har de allerede tabt kampen. Det er ihvertfald stemningen i pressen og blandt fans fra andre klubber.

Det ville være ignorant, at påstå, at de ikke har en god sag. FCK var ikke gode i den første kamp. FCK virker ikke oppe i gear. Chelsea har så mange gode spillere, at det gør dem til kæmpe favoritter. Men ind i mellem sker det, miraklet, og jeg håber det bliver i morgen.

Det vil være et flot punktum for Ståle og hans store arbejde, at cirklen sluttes. Det vil være en kæmpe cadeau til en målrettet trup af præsterende spillere, som har formået at holde på deres fokus og sammenhold, på trods af udfordringer fra omgivelserne.

Skulle de alligevel ryge ud, så har de min dybtfølte taknemmelighed og respekt, for de oplevelser de har serveret gennem efteråret, og samtidig også troen på at der er mere i vente. Godt klaret knægte, klap jer selv på skulderen.

(jeg beklager at klippet har meget hakkende lyd, men det er jo ikke det væsentlige)

5 timer og 54 minutter til kick-off

Nøgenløberens TV skal bæres over til burger og Champions League, så Isbryderen Overblik måtte lige skovle og salte, så vi ikke skvatter med det...

Men når TV'et kommer, er der også linet op til logepladser, når Hønsefar, Nøgenløberen, Ham fra Kranernes By, skal se bold med Ældsteknægten og Yngsteknægten... Vi hooker fjernsynet på forstærkeren, og så kan CPB ellers gå i fast rutefart til ølkælderen... God kamp!!!

Dreng i mange etager

Så begynder Ældsteknægtens værelse at tage form. Det er to små kamre der lægges sammen, og jeg synes faktisk det forløber over forventning. Måske bortset fra at jeg glemte antennekablet i 'den hule væg' i går, og derfor må lave noget kreativt i dag...

Ældsteknægten vil gerne have en 'hems'/køjedobbeltseng i hjørnet. Dem må vi se om han så får? Hvis jeg kan få iPhoto til at samarbejde kan det være jeg tegner en model af det... Det kunne jeg så ikke, men app-store have et program til 12 kr, som hedder LiveQuartz, som kan gøre det. Se selv...

Og ja, det er rigtigt; værelset bliver et gennemgngsværelse til toilettet. Men med til historien hører at Ældsteknægten selv valgte det værelse, selvom han fik tilbudt et større uden gennemgang! Hvorfor? Fordi han er den der går senest i seng, så han vil ikke forstyrre sine søskende... Omsorgsfuld!

Bare lige for at opsummere

Status over 2010:

Skiferier: 2

kilometer kørt i bil: laaaangt over 40000

Venner der tilsyneladende faldt fra: 1

Faste læsere af min blog: 43

sider i mit bogudkast: 96

kollegaer der spurgte mig til julefrokosten hvorfor jeg ikke kunne lide dem og om vi ikke snart skal lave noget sammen: 1

Antal nye elever i min klasse: 12

Tidligere chefer der fyrede mig pga. min blog, men som selv gik glip af et job pga. sin egen blog: 1

Pensionskroner på mit depot: ca. 380.000 (er det meget eller lidt, når der er ca. 32 år til jeg pensioneres?)

Skjulte kilo: 10 (sælges billigt)

Apple-stuff: Iphone og USB-key (I like!)

Printere indleveret til reparation: 1

Gæster til julemiddag: 7 (+ Helvedeshunden Pelé, som rundede 45 kg, men pga. angst for trapper måtte bæres ud og ind af huset)

Kursusdage som sikkerhedsrepræsentant: 3

Champions League kampe set i TV: 6

Champions League kampe set i Barcelona: 0

FCK-point i Champions League: 10 (Hurra)

Vandskader i kælderen: 1

Operationer i meget ømt sted: 1 (AV!)

Orangerier bygget i sommerferien: 1

Stor kassevogn som tømrernabo konsekvent parkerer foran mit vindue, fordi han ikke gider se på den selv når han har fri: 1 (+ lejlighedsvis kæmpetrailer)

Brændetårne sat foran naboens hus og fyldt med sne, juletræ og linoleumsrester: 2

Ture til Tyskland for at hente drikkelse: 2

Graviditeter undervejs: 1

Pakkekalendergaver der forsvandt bag radiatoren: 1 (23. december - bare ærgerligt)

Julegaver der skulle byttes: 1 (Mac-taske der var købt en størrelse for stor)

Børn der har mobiltelefoner: 2

Børn der mangler deres mobilopladere og derfor aldrig kan ringes til: 2

Ønsker om en ny regering: 1 stort!

Godt nytår!!

Sydhavnens stemme

Jeg har netop læst Erik Clausens bog om sig selv, skrevet af Kirsten Jacobsen som en lang enetale fra manden selv. Han snakker meget om mennesker og politik og han vedkender sig sit socialistiske ståsted på en meget ligefrem og letfordøjelig måde. Vær gavmild og hjælpsom og hav respekt for dine medmennesker og anerkend at alle repræsenterer en værdi i sig selv.

Det synes jeg er spændende...

Han fortæller meget levende om sin opvækst i Sydhavnen, hvor Gaden var den primære socialisering, hvor nøden måske nok var større, men at friheden til at træde frem også virkede mere opnåelig. Han fortæller om rockens indmarch i Danmark, om 60'erne og 70'ernes frigørelsesbevægelser, om Anker Jørgensens tid som statsminister og om 80'ernes tømmermænd. Altsammen spændende fordi det omhandler forudsætningerne for min egen opvækst; Clausen er mine forældres generation og dermed også repræsentant for deres vilkår og overvejelser, så der var en form for genkendelse i hans måde at forklare tiden tiden, samtidig med at han kan nuancere de ting jeg måske ikke vidste eller forstod.

Clausen overrasker mig. Han er i min bevidsthed først og fremmest gøgler og filmmand, men i hans erindringer fylder håndværk og billedkunst en meget større del. Gøglet var meget mere iscenesat og politisk end jeg havde tillagt det (muligvis fordi jeg ikke var så gammel dengang han turneerede?). Det var meget mere en måde at få masserne i tale og påpege de problemer som de ledende politikere ikke formåede at tage hånd om. Måske kan man sammenligne datidens socialistiske gøglere med nutidens kritiske bloggere; folk der stiller sig op på sin egen talerstol, og uden at spørge om lov siger deres mening?

Manden er bestemt en ferie værd i læsningen, og min ønskeseddel er netop blevet udviddet med alle de Clausen DVD'er der kan skaffes.

Det overraskede mig også, at manden udtalte en decideret modvilje mod ironi? Han påstår at ironi er af det onde og forhindrer at mennesker taler respektfuldt og anerkendende med hinanden... hmmm? tænkte jeg da jeg læste det; er Clausen fri for ironi?!?! Jeg mener da nok at ironien er tommetyk i de optrædender jeg har set ham med, men måske er det bare mig der ikke forstår begreberne?

Noget andet er da at manden muligvis har ret; når jeg kigger tilbage på de konflikter jeg har oplevet løbe af sporet, så må jeg erkende at jeg kan have en tendens til at blive mere skarp (sarkastisk) end det egentligt er hensigtsmæssigt. Måske jeg af denne bog lærer at holde høfligheden lidt højere, jeg bliver bare så arrig, når noget er indlysende forkert, eller hvis folk ikke vil høre (ja jeg kan næsten sidde her og hidse mig op uden grund), at jeg desværre tit bliver provokerende... åh jo, det kan forekomme.

Nåh ja... herligheden faldt jeg over i Netto til 50,- hvilket jeg nu vil betegne som lidt af et fund!

Om at sætte sig spor i tilværelsen

Da jeg for ca. 14 år siden fandt ud af, at jeg skulle være far, var selvfølgelig glad. Livet skulle deles, det var et mirakel og hvor var det dog fantastisk. Og. Alt. Det. Der. Men der skete også noget andet; jeg blev ramt af alverdens bekymringer, for alt, som i ALT, kunne gå galt. Med barnet. Med dets mor. Med mig!

I forskellige mareridtsagtige scenarier tog jeg forskud på sorgerne ved at drømme/fantasere om de frygteligste ting, der kunne ske. Om det var et forsøg på at gennemtænke det hele, for at kunne sikre mig mod uheld eller hvad det var, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg blev ihvertfald meget bevidst om min egen dødelighed, og dermed også angst for at det skulle ske.

Særligt optaget var jeg af tanken om at dø for tidligt, før jeg ligesom havde oplevet det jeg skulle, før jeg havde sat mit aftryk på verden (hvor selvoptaget har man lov at være? Men det er min blog mkay?). Jeg havde svært ved at pege på noget, jeg gjorde rigtig godt (nej nej, det er ikke selvrevselse vi er ude i, og jeg-er-så-dårlig-sig-jeg-er-god-ynk, men blot en konstatering af at jeg følte mig meget gennemsnitlig, men dermed også ret ligegyldig).

Når jeg kiggede i min omgangskreds, så var der masser af dygtige og succesfulde mennesker, som var bedst til noget. Min morfar er f.eks. verdens bedste DR-medarbejder-til-at-forklare-jazzens-betydning-for-udfaldet-af-anden-verdenskrig og har lavet radioprogrammer nok til at båndsløjfe DR's sendeflade i et års tid, hvis de virkelig skal spare. Min lillebror fik sin første fodboldkontrakt som 15-årig og tjente dengang ca. startlønnen for en lærer ved at spille fodbold efter skoletid!??! Min farfar var udøvende kunstner og lavede anerkendt og salgsbar maleri og keramik, når han ikke udgav digtsamlinger. Lige sådan var der også eksempler på klassekammerater der kom på landshold i håndbold, svømning, blev piloter, læger, advokater mm.

Jeg havde giftet mig ind i en svigerfamilie af megalomane svigerfædre, som i deres egne øjne var mere autentiske end Søren Ryge, Bonderøven, Piet Van Deurs og Carl Mar Møller i jagten på det sande mandeliv, nemlig at bygge sit hus, dyrke sin mad, jage sine kvinder og styre sine børn. Det lyder måske hårdt, men de to mænd, svigerfar og bonussvigerfar, de viste mig, at med mørtel, søm, hammer og knofedt, der kan man skabe noget der står som en slags monument over ens indsats. Man behøver ikke nødvendigvis være læge eller professor, selvom det var/blev de også, men med visioner, værktøj og tid, kunne man faktisk skabe noget der ville vise at man var her! Det var en eye-opener af de helt store, og jeg blev så inspireret, at jeg selv kastede mig ud i selvbyggertilværelsen.

Vi flyttede på landet, for nu skulle den indre stenalderbonde findes frem, og han gemte sig i Silvan (senere i Jem & Fix). I syv magre år, slæbte jeg tømmer og tagpap i en bibelsk strøm fra byggemarkedet hjem i ruinen. Men da de syv fede år ligesom udeblev, bristede illusionen mere og mere. Jeg kunne se, at selv med 14 magre år endnu, ville jeg aldrig blive færdig. Det hjem jeg forsøgte at skabe for MUM og ungerne ville børnene aldrig nå at nyde, for de ville være flyttet hjemme fra længe inden det ville være en nydelse!

Der er et afsnit i Robinson Crusoe, hvor han bygger et skib, så han kan forlade sin øde ø. Skibet bygger han i skoven, hvor han er tæt på tømmer, bagefter er hans tanke at graven en kanal til at få det i vandet. Da skibet er færdigt, og han begynder sit gravearbejde, så opdager han, at vand ikke kan løbe opad! Derfor skal kanalen graves til under havoverfladen, for at vandet kan løbe ind til skibet... Han regner nu på antallet skovlfulde der skal til pr. meter kanal ganget med det antal meter der skal graves, divideret med det antal skovfulde han kan grave om dagen. Konklusionen er, at hvis han graver uafbrudt hver dag, dog med fri juleaften, så vil han være ca. 200 år om at grave skibet fri af skoven!

Omtrent sådan en erkendelse havde jeg, da jeg en nat lå og begyndte at tænke over det at sætte sig spor. Jeg kan da godt bruge mit liv på at sætte et hus i stand, men når jeg en dag er væk, så vil dem der bor i huset, rive vægge ned, lave andet køkken, måske vælte huset og bygge et nyt? Jeg kan slet ikke forene monumenttanken med at tænke på istid! At en kilometertyk iskappe om et par tusinde år MED GARANTI har trykket mit hus fladt, skrabet det til tyskland og efterladt det der med smeltevand (og her hjælper vejsalt og sneskovl altså ikke). Dont get me started on meteorshower og jordens undergang, for solen vil brænde ud, og jorden vil blive ramt, så lad være med at tro dit designertapet eller dine Lene Bjerre lysestager er udtryk for uforgængelig god stil der kan modstå tidens tand. Det kan det ikke!

Derfor gik jeg væk fra tanken om at bygge et hus, der til evig tid vil vidne om at jeg var her. Måske man skulle male, eller skrive? Men ved I hvad, forleden læste jeg noget min gamle chef havde gengivet fra en eller anden terapeut. Livet er en række af nu'er! Det nytter ikke at kigge bagud, for det er forbi og kommer aldrig igen, det nytter heller ikke at forsøge at forudsige fremtiden, for det kan du ikke. Vær opmærksom på nu'et, det er her du er nu, få mest muligt ud af det, og accepter det der før var nu, nu er før. Glæd dig til det nu der kommer nu, det bliver sikkert alle tiders!

Når man tænker over det, hvem er det så af døde mennesker man husker? Hvilke kendte døde husker I? Carl Åge Præst og Sofus Krølben er jo kun kendte afdøde landsholdsspillere fordi de havde sjove navne. Derfor vil ikke engang Preben Elkjær eller Poul Nyrup blive husket. Næh, de eneste der virkelig skiller sig ud i verdenshistorien, dem der har sat spor der ikke glemmes, det er gale statsmænd, som organiserede massemord og andre uhyrligheder, som var så grusomme, at vi ikke kan glemme dem. Fra Farao, over Columbus, til Hitler og Stalin. Måske Gandhi og Jesus falder lidt ud, men drys Djengis Khan og Henrik d. 8. ud over, så smag så på retten. Dem der virkelig sætter spor på vores kulturkreds historie er usympatiske, afstumpede mordere, som primært huskes for deres ringeagt af menneskelivet. Hvilke kendte nulevende danskere vil stå for eftertiden som vigtige: Psykopatmorderen Peter Lundin, Den sidste dansker med slaveejeradfærd, Jørgen Leth og en statsminister der ikke var bange for at sende os i krig, Anders Fogh, så se bare hvad jeg siger...

Derfor er min ambition om at kunne ses når jeg er væk ikke længere presserende, for arbejdet med at komme i deres selskab kræver mere af mig end jeg er villig til give.

Vil jeg stoppe med at sætte mig spor? Næh, men jeg tror jeg har ændret fokus; ved at være i nu'et, vil jeg sætte mig spor hos dem jeg er sammen med, og det er nok heller ikke så skidt?

PS. Dem der læser det her som en afsværgelse af hjemmebygfetishen, skal ikke regne med det! Jeg vil bare kunne bygge for sjov, ikke for eftertiden!

Hvad Burger King gemte...

Fredag var road-trip-day. Vi er så småt ved at gøre klar til skiferien, så jeg havde fundet en tagboks i Møgel-Tønder (sådan føltes det), og dermed trillede kareten afsted.

Jeg er jo stor dba.dk-bruger, og køber ALDRIG noget til fuld pris der. Jeg har nu skaffet Ældste-knægten nye snowboardstøvler, en ny skijakke og arbejder på et par hjelme til begge knægte. Og til at transportere det hele havde jeg så fundet en 'næsten ny' skiboks, som jeg fik fra 350 ned i 175,-.

Eneste ulempe var at vi skulle syd for Kolding for at hente den, men det går jo nok alt sammen. Sådan en krabat skal jo gerne ligge på et par tagbøjler, så sådannogle havde jeg også fået kig på til en 75'er i området hvor skiboksen var lokeret.

Men da vi kom frem til bøjlerne, var de ikke forlignelige med rælingen på C5'eren, så derfor måtte vi videre mod tagboksen uden bøjler og så mokke den ind i bilen. Hele manøvren kostede et par timers for-øvelse til sverigesturen, men der fik vi så også testet vores evner på tur. CPB gav cola og slik fra tanken, fik testsovet passagersædet og ungerne fik spurgt "hvornår er vi der?" mere end én gang. Yngste-Knægten fik testet GPS-app på min iPhone og vejledt os til både bøjler og boks.

På hjemturen dikterede CPB, Kridt-Igle og Yngste-Knægt Burger King, og CPB gav!

At tale om bonus?

Men på Burger King kunne jeg konstatere at vi er rene novicer i forhold til det par der camperede på græsarealet foran Burger King. WTF? Er det efterårsferien?!?!

Hyggeligt så det ud, akkompagneret af E45 i baggrunden og med udsigt til Horsens V's industrikvarter og transportcenter...

Hørt i Kvickly

Ældre dame til ung ekspedient med tendens til sløvsind:

- Undskyld har i noget Herregårdsbrød?

- Klart! Alt vores brød er herregodt, det står herovre...

Hvordan replikvekslingen sluttede fik jeg ikke med, jeg glædede mig bare over at generationskløften til trods, levede han høfligt og venligt op til sin forpligtelse og hjalp damen.

Angry-dad?

Følgende scene/replikveksling udspillede sig i forbindelse med aftensmaden:

Hold nu lige op med at løbe!

Husk at lukke døren!

Kom nu de sidste, der er mad!

Ryk ind til bordet!

Puds næsen!

Ryk ind til bordet (igen)!

Skær lige pastaen ud!

Neeej! Du får ikke ost på igen i dag, i går ville du ikke spise det med ost!

Drik lige ordentligt!

Nu skal du holde op med at tale og begynde at spise, ellers er taler du stadig, når de andre er færdige, og så er din mad kold, og så vil du ikke spise den og så...

Hold nu kæft det er hård kost at holde hus med tre børn + en veninde på besøg! Jeg var overhovedet ikke hyggelig! Ikke et eneste ord udover brok og irettesættelser kom der ud af min mund. Jeg ved det, for CPB var betænksom nok til at sige det til mig efter ungerne var gået fra bordet.

- Det er klart Frk. Fe hellere vil lege ovre hos sig selv, hvis Kridt-Iglen har sådan en sur far!

Og ja, det er da rigtigt! Problemet er bare, at jeg har ret. I hver af de bittesmå ting jeg retter på er det mig der har ret, og dem der tager fejl. Og med alle de ting der skal rettes glemmer man hyggen og det der der hedder "hvordan har din dag været?". ØV!

Men hvorfor er det så, at jeg ikke bare kan lade det fare?

Hvorfor kan jeg ikke lade dem smaske en halv meter fra bordet med gryderet i skødet?

Hvorfor er jeg ikke ligeglad med om de drikker sig mætte i sodavand og ikke spiser maden?

Hvorfor lader jeg dem ikke løbe rundt?

Hvorfor lukke jeg ikke bare selv døren efter dem?

Kan jeg ikke bare lade dem snøfte? smaske? slubre?

Jeg burde være mere large, eftergivende, rummende og tolerant, så de ikke vokser op og husker mig som et surt gammelt røvhul!

Måske er det tanken om hvordan de virker på andre, der gør at jeg gerne vil have dem til at gå/sidde/spise ordentligt, så andre synes de er rare at være sammen med?

Måske er jeg oversur/gnaven/ubehagelig, så omgivelserne tænker "Stakkels unger! De er sgu da ikke så slemme", så automatisk tager jeg bare surmandshatten på?

Folk må hellere være irriteret over mig end mine unger?

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at så længe jeg tænker for dem, så behøver de det ikke selv, og bliver dermed hjælpeløse?

Når man nu objektivt har ret, i en lille konkret sag, men forvalter sin ret så tovligt som mig, så kan man godt føle at man følger reglerne for bestik-og-sidden-til-bords, men at omgivelserne modarbejder en og griner bag ens ryg. Som her...

PS. Det er mig i midten...

Bliver du nogle gange den du ikke vil være?

Baghjul til broderfolket!

For at de forbudte ord* kan siges, vover jeg pelsen, og forudsiger at i aften bliver en stor FCK-aften. Jeg håber på en komfortabel sejr til mit hold, så returkampen i Parken i næste uge blot bliver et komma i sagaen om en stor Champions League sæson.

Jeg arbejder dagligt i det mørke jylland, hvor de fodboldinteresserede kollegaer ikke forsømmer et sjældent FCK-nederlag, til at komme og forklare hvorfor store ambitioner og armbevægelser aldrig vil fange an i Danmark. Det er OK! Så sjældent som FCK taber for tiden skal de næsten have lov. Men dagens kamp... den må ikke tabes!

Min teammakker er nemlig ikke bare bosat i Jylland, hun er også nordmand, så for hånerettens skyld, af hensyn til samarbejdsevnen, der skal FCK forbi de der besynderlige trønder, som har valgt at bo på en sten, et sted solen ikke skinner halvdelen af året! Paradoksalt nok er der 18 grader og skyfrit i Trondheim her til aften, mens det pisser ned i Horsens!?! Bare det ikke er et varsel...

*Hvad sagde jeg? (HWUA SÅE A?) Udtales gerne efter kampen er spillet... oftest af ældre bagkloge mandlige kolleger, men nu får Blogland også serveret muligheden...

PS. Det her er ikke en jyde/Jyllandhetz, for til daglig er jeg jo lykkelig for at bo her og ikke der!

Hjælp søges!

Når jeg om få dage/uger er færdig med orangeriet, ville jeg gerne lave en DIY billedbog på bloggen, men jeg tænkte på om ikke man kan lave det som en slags diasshow, så læserne slipper for at scrolle ned?

Er der nogen derude der har gode idéer?