Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

onsdag den 6. august 2014

Stjerneklart

Jeg kan lige så godt tilstå med det samme; det bliver ikke til meget krea-tid-tivitet for tiden. Altså udover det der sker på 1. salen..
Men lidt har også ret ik?

Ihvertfald er denne stjernepude (endelig) blevet færdig...
Jeg har en intention om at sy unika hynder til alle stolene og nu er jeg ved at være halvvejs. De 2 andre kan (gen)ses lige her og her
Denne er noget mindre farveforskrækket end de to andre

De sidste bliver nok ikke færdige foreløbigt, for nu har jeg kastet mig over at sy puder til 1. salen i stedet ;)
Og det kommer nok til at tage lidt tid, med de 5 minutters kreatid jeg har hver dag for tiden

Er I andre også gået lidt kreakolde her i sommervarmen?

P.S. Min DIY guide til patchwork gemmer sig lige her, hvis du også skulle få lyst til at kaste dig ud i noget lignende

mandag den 21. juli 2014

Under trappen

Det er ikke kun 1. salen der bliver arbejdet på for tiden.

Jeg har også haft gang i et lågemalingsprojekt der tog sin tid. Jeg ville nemlig gerne give de 4 låger hver sin nuance af grå, så først skulle jeg male én låge 3 gange, dernæst hælde lidt hvid i, male den næste 3 gange, hælde mere hvid i osv. osv.

Nu er det endelig færdigt og reolerne er flyttet ind under trappen og gemmer på legetøj og bøger, som irriterede mit øje førhen, da de bare stod fremme og rodede.
Nu er der da kommet lidt mere styr på det - eller det kan ihvertfald gemmes væk ;o)

Og grå, ja den nuance bliver jeg vist aldrig træt af...

onsdag den 9. juli 2014

Spot et ord..

Jeg har lavet et lille billede til væggen med personlige ord
Nogle af dem har jeg fremhævet på forhånd, andre kan findes ved nærmere studeren - måske ;o)

onsdag den 25. juni 2014

Gode minder på snor

Til fødselsdagen i lørdags havde jeg lavet en flagranke / ansigtsguirlande med William
Minder fra 0-5 år. Så bliver det pludselig virkelig tydeligt hvor meget der er sket..

Udover at pynte, fungerer det også godt som en sjov lille "selskabsleg" når gæsterne skal gætte rækkefølgen ;o)

De af jer der har været med længe kan måske huske den ranke jeg lavede til Sigurd for et par år siden?

Det er lige til at gå til. Kopier billeder ind i et word dokument, forstør dem, crop dem så det meste af "baggrundsstøjen" kommer væk , print ud og klip til. Lim evt. på pap. Lav forskellige hatte. Sæt dem på en snor og hæng op :o)

Rigtig god onsdag

søndag den 22. juni 2014

Cowabunga fødselsdagsfest!

D. 2. juli fylder William 6 år, men med to travle familier og A der har vagt hver 2. weekend, var det nødvendigt at sætte ind med fødselsdagsfejring på forhånd. Men helt ærligt, hvem siger også nej til at blive fejret over flere uger? ;o)

I går var der Ninja Turtles party for alle pengene herhjemme.
Jeg har været ret meget bagud med planlægning og forberedelse til festen, jeg blev vist lidt indhentet af tiden og forstår stadig ikke rigtig at det er juli lige rundt om hjørnet..
Flere dages sygdom i løbet af ugen hjalp ikke ligefrem på det, men jeg nåede da vist i mål til sidst...

Frokosten bød på hjemmelavede pizzaer, serveret The Ninja Turtles way..
Jeg ved ikke om Turtles spiser grønt, men det gør vi gerne herhjemme, så det var der også masser af på bordet.. Og en Turtles vandmelon, masker, grønne velkomstdrinks, skildpadder, rotter (aka skkummus) og Turtles chokolade/banan cupcakes.
Faktisk mit første forsøg med fondant. Noget af det blev mere lyserødt end rødt, men William godkendte dem med det samme, og sagde at de faktisk var ret seje med lyserød ;o)
Og selvfølgelig lagkage, der er fast fødselsdagstradition herhjemme (og altid det allermest populære fødselsdagsindslag)
Med 6 lys der blev til 5 kærester - det er ret svært at puste lys ud når der lige er kommet et kæmpe hul i gebisset ;o)

Desværre vågnede Sigurd op med 39,2 i feber, men han var sej, nød det hele og snuppede en lille lur på sofaen halvvejs.

Eftermiddagen blev nydt i haven med fodbold og snak i solen i en lækrog.

En virkelig hyggelig og afslappet dag!
Og helt ærligt, så NYDER jeg nok det hele lige så meget som fødselsdagsbarnet. Specielt når det sidste han siger til mig inden han lukker sine øjne om aftenen er, at det har været en helt fantastisk dejlig dag <3

tirsdag den 25. marts 2014

Party coming up..



Den der 30 års fødselsdag, som egentlig allerede er blevet fejret op til flere gange, se bare her og her, den er jeg slet ikke færdig med endnu.
På lørdag bliver stuen propstoppet med en kæmpe flok af mine absolutte yndlingsmennesker og det bliver simpelthen så rart!
Glimmerindbydelserne, med sirligt foldede sløjfer, blev sendt af sted for et par måneder siden og heldigvis har de fleste haft mulighed for at reservere datoen

Jeg er slet ikke færdig med at forberede endnu, så aftenerne må tages i brug de næste dage.
I søndags flyttede der et ekstra bord og en helt hær af stole ind i stuen, så det begynder at fylde ligne noget, men der er lang vej endnu.
Det tager usandsynligt lang tid at klippe fjer til bordkort og min hånd kramper en del undervejs, så små pauser må påregnes, men så kan jeg jo altid sippe lidt kaffe og nyde at have en skål nødder indenfor rækkevidde :o)

Jeg glæder mig helt vildt til at dække bordene på torsdag, bruge hele eftermiddagen og aftenen fredagen på at bage kager - for selvfølgelig er et overdådigt kagebord en selvskrevet del af min store fest ing? - på lørdag hejse flaget, hælde velkomstdrinks i glassene, tage min fine nye kjole på og så ellers bare nyde og være :o)

Hvis du kigger fordi mit hashtag #mormedmerefest på Instagram er der masser af fest- og ikke mindst kageinspiration og lur mig om ikke der kommer mere til de næste dage.. Både på IG og her

Rigtig glædelig (glimmer)tirsdag derude

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...