Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag

mandag den 4. juni 2012

Idag























Har udsigt til resterne af søndagens restaurantbesøg, prøver at få læst opgaver til arbejde, modtager nyt fint stof med posten, prøver at få læst opgaver til arbejde, overvejer om jordbærstoffet skal blive til en nederdel eller bloomers måske, prøver at få læst opgaver til arbejde, bestemmer mig for at stoffet ikke skal blive til bloomers, men måske en ny slags kjole, prøver at få læst opgaver til arbejde...

søndag den 6. maj 2012

Endnu en sommerkjole (man er vel i sommerhumør)






















































En let sommerkjole til frikadellen blev klar over weekenden. Hendes yndlingsfarve er jo grøn, så denne gang, hvor hun selv fik lov at vælge mellem forskellige stoffer, blev det selvfølgelig noget grønt. Hun var henne og lure ved maskinen flere gange og spørge "laver du mor?" Og var svært stolt, når hun fik svaret "mor syer kjolen til Ellen".

lørdag den 28. april 2012

Bukser i voile












































































Den superlette og bløde bomuldsvoile er een af mine absolut yndlings stoftyper. Her et par bukser til Frikadellen, som kan skærme hendes små sommerben fra solen (når den engang dukker op). Med smock både i toppen og bunden er de meget nemme og hurtige at lave. Måske man skulle lave et par til sigselv?

fredag den 27. april 2012

Mere post fra det tyske























Endnu engang har et besøg fra min rare postmand hjulpet til med den gode formiddagsstemning. Han har nemlig netop leveret disse herlige pakker fra Tyskland. Den første er et helt juniorbetræk med pudebetræk (størrelse gigantisk naturligvis, som de tyske mål nu er) i rigtig god stand. Det får lov at forblive som det er og bruges til Frikadellens dyne. Det nederste er et stykke, som jeg endnu ikke har planer for. Der er derfor overhængende fare for, at det blir et af de stykker, som kommer til at ligge rigtig længe, fordi tiden ikke er til det eller fordi jeg ikke nænner at klippe uden at være helt helt sikker på, hvad jeg vil med det. Travlhed på arbejdet nu og den næste måned eller to levner mig ikke meget tid ved maskinen desværre. Jeg trænger snart til at få realiseret et par emner fra min liste.
Fine er de i hvert fald. Eeeeelsker pakkepost

onsdag den 11. april 2012

Et lille ønske opfyldt
























Jeg har længe sukket efter dette børne-print. Det er bare så fint. Og nu blev det så mit. Pakken den flinke GLS-mand afleverede (meget) tidligt i morges indeholdt to betræk i juniorstørrelse og et gigantisk pudebetræk (tyske mål). Puden hører til det mindst falmede dynebetræk. Men det mere falmede stykke uden pudebetræk har jeg nu også flere planer for. Pakkepost er bare en fantastisk opfindelse...

mandag den 9. april 2012

Liberty til salg

I anledning af påske, forår og fridage har jeg fået ryddet en smule op på hylderne og må erkende, at mit stoflager er større, end jeg kunne tænke mig lige nu. Mon der skulle være nogen af jer stof-samlere/forbrugere, der kommer forbi her på mine sider, som kunne være interesserede i lidt Liberty? Jeg har fundet disse på hylderne, som jeg godt vil af med. Godt nok er trafikken ikke så stor her hos mig, så de er også til salg ad andre kanaler, men muligheden skal da være her også.
Størrelse og pris står under hvert stykke. Fragt kommer oveni. Spørg endelig, hvis der er noget af det, du er interesseret i.























1: Str: 137 x 120  Pris: 180,-

























2: Str: 137 x 254  Pris: 350,- eller 150,-/m

























3: Str.: 107 x 130  Pris: 150,-

























4: Str.: 110 x 106 (plus en smule løst)  Pris: 135,-

























5: Str.: 134 x 102  Pris: 135,-

























6: Str.: 137 x 232  Pris: 300,- eller 135,-/m

























7: Str.: 180 x 84  Pris: 125,-

søndag den 26. februar 2012

Stof og stuff























Det kribler i fingrene efter at komme i gang med nogle af de fine modeller fra min nye (gamle) sybog (i arv fra min mor for nylig). Herhjemme er det snart tid til få taget ordenligt hul på tøj til sommersæsonen til mine kære trolde, inden jeg får mere travlt på arbejde igen. Denne bluse med krave er bare for sød til at bladre forbi. Og pigerne monteres netop gerne i lette og lyse langærmede bluser i sommervarmen (som man jo kan drømme sig til med disse projekter, når nu temperaturen udenfor siger noget helt andet).

























Så nu er det jo bare med
1: at få tiden fundet mellem unger, arbejde og huslige pligter.
Og 2: At få besluttet mig for hvilke stoffer, der skal blive til hvad.