-DET GÆLDER OM AT NYDE...




Viser opslag med etiketten arghh. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arghh. Vis alle opslag

lørdag den 30. juni 2012

TALK !

Mikrofon nærmest RÅBTE til mig: “TALK !”

Dér stod jeg som den næste i køen og ventede på, at det blev min tur. Mit blik gled rundt på inventaret omkring mig i supermarkedets kasselinie, indtil noget fik det til at stoppe… Dér til højre for mig, stod en mikrofon og nærmest RÅBTE til mig: “TALK !”

Min pegefinger bevægede sig over imod den sorte knap, der var fremhævet med en tynd streg omkring og ordet “TALK”

Mit blik fortsatte hurtigt til højre, hvor min søn på 11 stod og stirrede på mig med en pegefinger, der også havde retning mod knappen… To sjæle – een tanke…

“Nej!” sagde jeg sagte til ham, “dét gør du ikke! Du ligner mig… Og så fniste vi sammen, og jeg sneg min telefon op af lommen og knipsede.

…Så blev det vores tur…

------------------------------------------------------

Tankerne har kværnet i mit hovede lige siden; det jer jo ikke hver dag, man får sådan en mulighed serveret! Jeg skulle jo have været hurtig til at komme med den helt rigtige Anders Mattensen- eller Mick Øghendal-agtige sætning, der med ét skulle have lydt ud over hele butikken. Jeg skulle have været hurtig, velovervejet, modig og morsom på een gang. Det ville have været hylemorsomt…

-Men jeg var ikke parat; ville blot have ønsket, at jeg havde haft mod og evner til at have smidt et eller andet hurtigt og kækt ud i æteren som om det var det mest naturlige for mig.

Måske byder muligheden sig en anden dag, og så vil det være fedt, at have udtænkt de helt rigtige ord, som så kan flyde ud i æteren i de få sekunder, jeg vil have til min rådighed, før en forvirret kassemedarbejder vil komme og sætte en stopper for mit forehavende. SÅ sjovt!

Det må på ingen måde skade nogen, sætte nogen i forlegenhed eller eller gøre andet, end at give folk et godt grin…

Min familie sad ved middagsbordet og kom med forskellige input. Fantasien fik frit løb, og mange hele og halve sætninger kom i spil:

  • "De hører Lidl’s kundeinformation. Vi gør opmærksom på, at uautoriseret brug af højtaleranlægget ikke er tilladt. Vi gentager: Uautoriseret brug af højtaleranlægget er ikke tilladt!”
  • "Dette er Bilka’s kunderadio. Vi gør opmærksom på, at vi har gratis kagemand til de af vore kunder, der har fødselsdag i dag! Henvend dem hos de søde piger i bageriet og få en fødselsdagssang med på vejen.”
  • “De hører Føtex’ kunderadio. Vi bringer en efterlysning……..”

Prøv lige selv at tænke situationen igennem… En fantastisk mulighed LIGE dér foran dig… Fristelsen…

 

Hvad ville du have sagt ???

fredag den 22. juni 2012

Isdronningens bedrifter…

Isskabet...

Et lille tilbageblik på mit køleskab midt på eftermiddagen i dag… Virkelig ikke interessant! Og tro mig: Jeg gad hellere sidde i sofaen og nørkle med et eller andet… Men ét er LYST - noget helt andet er MUST…

De kæmpestore iskager på bagvæggen skulle elimineres, koste, hvad det koste ville! Der gik fuldstændig “husmoder” i projektet med masser af varme gryder, karklude, viskestykker og endda også min gamle retro-føntørrer.

Og jeg, der bare ikke er ret meget husmoderagtig… Jeg kæmpede mig vej gennem ismasserne i flere timer! Jeg var tapper… (Is-tapper?!)

Det var løbet helt af sporet med alt det is… Og min teori går på, at lågen rigtig mange gange er kommet til at stå et par millimeter åben, når vores flaske med Ribena solbærsaft har - halvt stået - halvt ligget i køleskabslågen… Dén flaske er bare for høj til vores køleskabslåge! Det er SLUT nu! Enten må de hælde deres fantastiske saft på lavere flasker, eller også må vi undvære saft!

Nå, men nu er pligten klaret, hunden luftet, og hæklenålen kalder…

God fredag aften rundt om i Blogland…

-Kølige hilsener fra “Isdronningen”.

 

torsdag den 5. januar 2012

Blev det ædt af Postmand Per ???

"FANTASI-BLOP" - bogmærke

Jeg solgte dette hæklede bogmærke på Amio…

…Amio-bestillingen kom i en fin, lille pose…

…Posen puttede jeg i en lyserød konvolut…

…Konvolutten postede jeg i putkassen…

…Putkassen blev velsagtens tømt af Postmand Per…

…Postmand Per har måske sladret til sin lille kat Emil…

…Emil ved altså muligvis mere end jeg…

…Jeg fatter i hvert fald minus af, hvad der skete for Per…

…Per blev måske brødflov midt på sin tur…

…Turen bød sikkert også på alt for få pebernødder…

…Pebernødder havde givetvis været bedre for Pers fordøjelse…

 

lørdag den 24. december 2011

Glædelig pebernød…

Pebernødder

Vi skulle have spillet pebernød i aften… Men krukken var tom – så’n næsten da! Kender du det? På bunden af krukken lå én eneste “ene-og-alene-pebernød” og trillede rundt. Hvad er det for en naturlov, der gør sig gældende her?

Er den sidste giftig?

Når der har været rov i lækkerierne, er der ALTID – og jeg mener virkelig ALTID én tilbage af det, den uindbudte gæst var på udkig efter. Om så det er min “hemmelige” bakke med flødeboller, dåsen med bolcher på kontoret på arbejde, æsken med pålægschokolade, eller andre gode sager – så er der ALTID én tilbage!

Nu vil jeg gå ud i køkkenet og gøre mig selv til forsøgsperson! Så hvis I ikke hører mere til mig frem over, så ved I, hvorfor: Så HOLDT teorien altså stik, og I må resten af jeres dage være dømt til ikke at tage den sidste af noget som helst! Det er simpelthen dødsens farligt!

Glædelig jul –

Det var hyggeligt at være her…

PS. Der gælder tilsyneladende andre naturlove, når det kommer til toiletruller…

søndag den 27. november 2011

Julestemning efterlyses!

Det burde jo flyde med kreative og julede hækle-idé’er her hos mig, men det gør det bare ikke… Julestemningen vil bare ligesom ikke indfinde sig. Jeg har det som om jeg famler mig rundt i efterårets mange gøremål, mens der rundt om mig er en sammensværgelse under opsejling…

Der pusles i det skjulte med lyskæder, nissehuer, hæklede snefnug og ønskesedler… Her og der og allevegne kan jeg fornemme, at overskudskvinder har været igang med dekorationsler, julekasser, årtier gamle traditioner om nisser og juletræer, der skal være på rette plads inden en absolut deadline…

Mon det virkelig ender som et par luffer?Jeg har altså ikke tid endnu… Kan jeg bede om udsættelse bare en lille måneds tid? Bare lige til jeg har fået vænnet mig til tanken? Jeg er midt i at hækle luffer, trevle dem op igen og hækle på ny – og det er der altså ikke det mindste jul over… Beklager… Måske sker der lige pludselig noget…

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan sparke mig selv igang med julehumøret? Jeg har allerede prøvet med julefrokost og et par tanker om julegaveønsker, men det er ikke helt nok…

Har du et godt råd???

søndag den 18. september 2011

I LOVE…

I LOVE...…MY DOG! I går var jeg og alle mine drenge på strøgtur i Århus. Holly var naturligvis med i snor og fik sig en ordentlig en på opleveren. Hæklerierne lå i bunden af bilen i P-huset og ventede på, at vi kørte videre. Hæklehjernen var midlertidigt sat på stand-by, og vi slendrede hyggeligt afsted.

Drengene ville ind i TIGER-butikken, så Holly og jeg stillede os udenfor og ventede, mens jeg lige snuppede et stjålent blik ind i butikken. Da jeg kiggede ned, fik jeg øje på Holly, der sad og tissede på måtten ind til butikken!

Arghh… Jeg fik travlt med at finde ud af, hvordan sådan en situation lige skulle tackles… Jeg beklagede meget og fik af den forfjamskede ekspedient noget indpakningspapir (!) at tørre op med… Han var heller ikke var forberedt på situationen, men tog det nu pænt - og det gjorde vi andre også… Ikke mindst Holly!

Jeg synes selv, jeg er forberedt på det meste; jeg har en pose til at hænge synligt på snoren bare af hensyn til andre, så de kan SE, at jeg har tænkt mig at rydde op efter min hund, hvis nu… men måske skal jeg for eftertiden også have en køkkenrulle til at hænge efter mig…

Nå, nok om Holly i denne omgang… I...

I vinduet hos “United colours of Bennetton” så jeg lige noget spændende… Sørme, om ikke de har haft de søde ekspedienter i gang med hæklenål og en helt masse stangmasker?! Jeg snuppede lige et inspirationsbillede af deres fine udstillinsskilt. Måske skulle der have stået “I LOVE CROCHET” ?!

Kunne man mon ikke bruge idé’en til et eller andet spændende? Man kan jo skære en hvilken som helst form ud i f.eks. bølgepap, som her, og så beklæde den med hæklerier… Hæklehjernen begyndte at røre på sig igen…

God hæklefornøjelse!

fredag den 6. maj 2011

Køb bananer… SÅ kører det!

Nokia-X3

“Go’ week-end!” råber jeg…

Cyklen ud af skuret…

I med cykelnøglen…

På med hjelmen…

Frem med mobilen…

Ind i medieafspiller > Afspilningslister > Cykelmusik > Kim Larsen > Køb bananer…

Hov, ørebøfferne hænger derhjemme…

Nå, på med solbrillerne og op på cyklen…

Mobilen i hånden…

Og SÅ afsted!

Gruset på banestien knitrer under hjulene…

Pulsen kommer op – rytmen er god og giver et godt tråd i pedalerne…

Mobilen er i vejen, jeg flytter den til lommen…

Der kommer asfalt under hjulene. Cyklen ruller bedre…

Mobilen kommer op af lommen, da jeg kører forbi kirken. Der er begravelse og det virker pludselig forkert med knald på musikken…

Lyden af! Mobilen ned i lommen igen…

Så lige den stejle tunnel ved skolen…

Mobilen op og gang i bananerne igen…

Det går godt…

Lige et sving og et til…

Er snart hjemme…

SVUP !

Kim Larsen ligger og bræger ubehjælpelig på asfalten bag mig, mens mine nye bremseklodser hviner…

Jeg når lige tilbage efter min skrammede mobil før der kommer en bil…

Mobilen bliver i venstre hånd denne gang…

Kim og jeg kører videre!

Han synger…

Jeg tænker på, hvad jeg skal finde på at kreere til mobilen og Kim, så de kan hænge sikkert fast, når jeg cykler...

Jeg gider ikke have en mobiltaske, der hænger og dingler om halsen!

Det er bare NO-GO!

Jeg må have fundet på noget…

Det her går bare SLET ikke!

Go’ week-end !

 

fredag den 11. februar 2011

En køretur i tandlægestolen…

Åh Gud, hvor burde jeg egentlig have gået og glædet mig! Ligesom mine børnehavebørn, når de kommer stormende om morgenen og råber til mig som det allerførste og allervigtigste:

“Hej LisBeth!

Jeg skal bare til tandlæge i dag!”

Jeg er altid sød at bakke dem op i deres oplevelse af, at de er meget heldigere end mig! …Så hvorfor var det så lige, at jeg ikke løb rundt i hele huset i morges med armene over hovedet og råbte:

SÅ spændende oplevede jeg engang en tur hos tandlægen... Som en leg - som en Lotte-bog!

“Ha ha, jeg skal da bare op og køre i Betinas tandlægestol   i dag!”

???

 

 

Det havde jeg vist bare ikke rigtig tid til, for jeg havde jo vigtige og meningsfyldte opgaver, som jeg bare måtte tage mig af! Jeg havde sådan lyst til at…

  • Fylde salt og afspændingsmiddel på opvaskeren…
  • Gøre toilet rent…
  • Pudse spejl på badeværelset…
  • Tømme tumbler, sortere vasketøj og sætte en ny portion over…
  • Og rydde op i stuen.

Eller…. NOT!

Det var ren og skær afledningsmanøvrer… Et forsøg på at bilde mig selv ind, at det var alt muligt andet, jeg skulle i dag…

Pokkers også! Hvor blev den dér glæde af? Forsvandt den samtidig med æsken med alle de små, fine ting, jeg måtte vælge imellem, når jeg var færdig i tandlægestolen? Forsvandt den samtidig med den sjove næse med en velplacerede klat Colgate i, som skulle gøre, så jeg bedre kunne lide lugten af lattergas? Eller var det dengang, hvor min tandlæge sagde, at jeg skulle til at bruge tandpasta uden striber, jordbærsmag eller glimmer? Eller forsvandt glæden dengang jeg blev så gammel, at der kom et skævvredet forhold mellem pris og køreturens længde med ind i billedet???

Øv os’! Bare jeg havde husket at glæde mig! Prisen bliver sikkert den samme uanset hvad! Og jeg, som ellers plejer at sige, at man lige så godt gøre med et smil, hvad man under alle omstændigheder SKAL gøre…

…Så nu må jeg hellere smile!

…For jeg har en sød og dygtig tandlæge

- og jeg HAR fået min køretur i dag!

 

lørdag den 1. januar 2011

Det bli’r et godt år!

Godt nytår – siger jeg bare!

- Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det bliver godt!

Nytårsaften var hyggelig og selskabet godt, og da vi endelig vendte næserne hjemad, var vi godt og grundigt trætte: Så go’ dybt nat!

Jeg sov tungt lige indtil vores dygtige jæger-mis, Findus, stod neden for trappen og råbte og kaldte: “Så er der mus til alle – både tykke og smalle!” (altså frit oversat fra “katsk”!).

-Og jeg vidste bare, at der kun var ét at gøre: Hurtigt var jeg på benene og stod med kølige tæer og løftede en død mus udenfor ved hjælp af kost og fejebakke… Der var gået en lille bitte smule hul på den… Arghh…

Hun har det altså med at fejre alting med en frisk “fælles-mus” til hele sin flok… Og det vil altså sige både hendes store, langhårede søn, Mini – OG alle os to-benede! Det var forresten også hende, der serverede en død mus foran mit ansigt på min 41-års fødselsdag… Endda allerede inden resten af flokken/familien havde indfundet sig til morgensang. Arghh… Hun er en rigtig hyggespreder… Eller i hvert fald nogle gange!

Nå, men vel tilbage i seng, kunne jeg få varme tæer igen og søvnen kunne vende tilbage. Lige et sidste kig på mobilen forsikrede mig om, at jeg havde fået slettet enhver form for alarmer, som ellers ville kunne trække mig ud af søvnen kl. alt-alt-for-tidligt.051110

Jeg sov for første gang i meget lang tid helt til kl. 9.45, hvor jeg blev vækket ved at en skarp solstråle, varmede mit ansigt! Det var jo lige til at blive i godt humør af, for jeg elsker sollys!

Heldigt, at ingen af os havde tænkt på at få trukket for i soveværelset…

Sikke’n dejlig morgen…

Det bare blive et godt år!

 

søndag den 21. november 2010

SMS fra en baby…..

DSC02698Da min dejlige niece Maja skulle døbes, nåede jeg jo desværre ikke at få lavet den ene kant på hendes barnevognstæppe færdig. Der var simpelthen for få timer tilbage i døgnene op til den store dag… Jeg aner virkelig ikke, hvor de blev af! (Indlægget om denne del af historien finder du HER!)

Nå, men dåben skulle jo holdes – og en uges udsættelse havde været passende! Hvis min søster havde ringet mig op med besked om, at de alligevel ikke rigtig orkede at holde dåben endnu, ja så havde jeg jublet!

Men ak… Sådan gik det ikke! Så Maja fik sit tæppe - og en aftale kom i stand: Efter en uges tid ville min søster komme med det, så jeg kunne få hæklet det HELT færdigt. Og som sagt så gjort!

________________________

Og SÅ gik der lang tid!

Der gik endda RIGTIG LANG TID!

Der gik rent faktisk PINLIG LANG TID…

______________________

Og pludselig en dag var Maja blevet SÅ stor og dygtig, at hun selv kunne sms’e sin moster LisBeth! Se engang, hvad hun skrev:

“Hej -Får jeg snart mit tæppe tilbage, savner det! Om natten lægger mor en stor gammel sweater over mig i liften og i skråstolen om dagen får jeg et kedeligt tæppe, en stor trøje eller en kæmpe dyne over mig. Mangler lidt stil! Kærligst –Maja”

Av, av, av, hvor den sad! Så nu har jeg endelig fået taget mig sammen og hæklet den, for som man siger:

Der være en kant !

søndag den 7. november 2010

TAK! …Øh… Tror jeg nok…

Hæslig gave

Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle grine eller græde, da min dejlige veninde Randi kom til gåtur og kaffe i går, og overrakte mig denne “tus”…

Hun havde ganske vidst skrevet til mig, at hun havde en hæslig gave til mig, - men min fantasi rakte bare slet ikke! Jeg blev vidst noget mundlam, hvorefter jeg fik sagt noget i retningen af:

“TAK…

Øh… Tror jeg nok…”

Gudskelov slog hun et grin op og fortalte følgende: Hun havde fundet den i en genbrugs og tænkt, at dén skulle jeg have til, hvis jeg gik lidt i stå i mine hæklerier og trængte til opmuntring. Så kunne jeg kan altid se på den og tænke ved mig selv, at…

“…lige meget hvad jeg hækler,

så vil det ALTID

være smukkere end dén!”

Det skulle det i hvert fald også helst! Ellers må nogen straks gemme både mit garn og alle mine mange hæklenåle langt væk, for så rabler det da vist for mig!

Tak for et godt grin!

onsdag den 27. oktober 2010

Noget om at holde kæft…

Da jeg var en lille pige havde jeg et gyngestativ, der trængte til at blive smurt - mente vores nabo.  Det peb noget så skønt, og når jeg gyngede højt nok, kunne jeg tilmed få det til at hoppe sidelæns hen over græsplænen. Jeg gyngede lystigt time efter time - sådan husker jeg det i hvert fald! Jeg nød oplevelsen, rytmen, melodien og min sang, der kom med ind over… Time efter time…

Sådan oplevede vores nabo det så bare ikke… Han gik og surmulede der ovre på den anden side af hækken. …Lige indtil den dag, hvor han liste ud af sin havelåge og ind ad vores. Han havde en rød oliekande i hånden og gik uden et ord hen til gyngestativet og smurte det… Og så listede han lige så stille over til sig selv igen…

Schyss… gyngestativ

-----------------------------------------------------

Den var der igen, ca. 30 år senere, da jeg sad med familien i et fly i luftrummet over Billund Lufthavn…

Vi havde retning opad, opad, videre og til Valencia. Vi steg. Bælterne sad, hvor de skulle. Nogle holdt nærmest vejret – det var første gang vi forlod Jorden sammen. Der var en speciel stemning. Jeg smilede til drengene. Holdt de mon modet oppe alle tre?

Host. Host. Host og host!

Silas blev bare ved og ved. Folk begyndte at vende sig om og se efter, hvem det mon var, der larmede SÅ meget. Onkel Anders fiskede et Halls-bolsje op og rakte det til den stakkels dreng, og tænk engang: Det hjalp! Silas så sig lettet om og udbrød:

“Åh, hvor var det dejligt,

at jeg kunne holde min kæft!”

-----------------------------------------------------

Og  igen i aften var var jeg helt derude, hvor jeg tiltrak mig alles opmærksomhed – bare ikke på den gode og velsete måde… Jeg sad i en større forsamling, hvor alle sad og lyttede efter det, der blev sagt oppe foran… Også jeg!

…Lige indtil jeg fik et hosteanfald, der bare ikke ville holde igen. Jeg havde til alt held en kollega, der reddede mig med en lindrende lakrids, som havde en god efftkt på mit støjniveau. Hvor kan man dog blive taknemlig!

Ja, faktisk lagde hun HELE æsken over på mit ben!

-Og jeg kom til at fnise, for mine tanker røg fluks tilbage i tiden til mit gamle, rustne gyngestativ, flyet til Spanien og en sætning, der oprindeligt stammer fra Maise Njor:

“Du ser træt ud!

- Skal jeg holde din kæft?”

Tak for hjælpen, siger jeg bare – og tak for grinet…

Kender du fornemmelsen?

Schyss…

søndag den 12. september 2010

U-HELDIG & HELDIG RAD...


Tænk engang, at jeg skulle være SÅ heldig at vinde i min søde "blog nabo", Fru. Ekelunds Give away...

Jeg er både super u-heldig
og super heldig!

Dagen startede nemlig med, at min bærbare computer lavede "shut-down-strejke" allerede før kaffen var løbet gennem maskinen! ØV - ØV - og atter ØV! Den er færdig - kaput... Med alt, hvad det indebærer af formattering, timers forsøg på genoplivning og slutteligt en mindre operation, der resulterede i en raslende harddisk, som nu skal skiftes ud med en ny.

Tankerne har kredset om alt det, der er gået tabt. Alt det, jeg bliver i tvivl om, om jeg nu også fik flyttet over på den eksterne harddisk... SUK!

Og så alligevel, da jeg satte mig ind til den gamle, stationære og trofaste computer, så vendte mit held sørme. Selv om jeg ikke troede, at der skulle ske noget opløftende i dag...

Tak for mobiltasken, (R)ikke!
PS: Det er "Elias-style", der skal hjem og bo hos mig ;o)

tirsdag den 3. august 2010

Av min arm, for en gang hæk-NING...

Her på bloggen har jeg ofte skrevet om hæk-LING...
I dag er det mest hæk-NING, jeg har beskæftiget mig med...

Men kan man nu overhovedet
skrive om en hæk???

I dag kan jeg! For jeg har klippet og klippet, så min venstre arm nu føles som om den i størrelse og vægt nærmere kunne tilhøre en grandvoksen mand, end den kunne tilhøre mig... Det i sig selv er nok egentlig ikke så slemt... Problemet er bare, at den højre arm ikke føles helt lige sådan! Jeg får en vis uligevægt i kroppen... pga. den der store, tunge - og i øvrigt voldsomt rystende - arm, der følger med mig alle steder hen...

Måske skulle jeg være stoppet noget før... som jeg - grundet gammel erfaring med at klippe vores ca. 150 m. hæk - faktisk havde aftalt med mig selv, før jeg gik i gang! Men NEJ! Da jeg først var kommet i gang, var det som om, jeg ikke helt kunne finde ud af at stoppe mig selv alligevel. Det ville jo være så rart, hvis jeg nåede at klare størstedelen, så jeg havde mindre end halvdelen at gå og "glæde mig til".

Så nu kan jeg så se frem til en aften, hvor jeg i hvert fald ikke kommer til at sidde og HÆK-le, for det vil jo være fuldstændig håbløst at forsøge at ramme noget som helst med to hænder, der ikke han samarbejde. Men så kan jeg jo kigge ud på alt det HÆK-ning, jeg nåede tidligere på dagen, og så prøve at lade erfaringen bundfælde sig endnu tungere end sidste år, i håb om, at jeg næste gang kan finde ud af at splitte HÆK-ningen op i 3 portioner... Eller måske 4 ???
Nu vil jeg gå ud i mit dejlige køkken og fremtrylle pasta med kødsovs - KUN med højre hånd!
...Og ikke ét ord om, at hækken på billedet buer indad... for det er IKKE en fejl! Den står parallelt med en vores runde gårdsplads...
Har du lavet noget i dag, som skal bundfælde sig ???

lørdag den 15. maj 2010

FOR POKKER DA OGSÅ ! HJÆLP!

I dag skulle jeg ind til byen, og kunne liige i samme ombæring nå at løbe ind omkring den garnbutik, hvor jeg sidste år i marts købte garnet til Malthes barnevognstæppe. Jeg skal nemlig bruge den samme gule og den samme orange til lillesøsters barnevognstæppe, som jeg brugte til Malthes. Jeg vidste lige præcis, hvor i butikken de havde det lækre uldgarn til at ligge, så jeg gik meget målrettet derhen og............................

Opdagede, at det nærmeste, jeg kunne komme gul og orange på alle hylderne med "Hifa Ullgarn" var en karrygul!

FOR POKKER DA OGSÅ! KARRYGUL! Den var nærmest lysebrun... Det passer da bare SLET ikke sammen med de flotte røde og pink farver, som jeg var inde for at købe for nylig! Dengang var jeg overbevist om, at jeg havde en masse gult og orange tilbage derhjemme, hvilket så viste sig at være langt fra rigtigt!

Jeg gik da helt i stå! Og da ekspedienten bagefter påstod, at de ALDRIG havde haft andre end den karrygule, blev jeg helt stille et øjeblik (!)

Det blev næsten som to 4-årige, der står og holder på deres ret! Jeg forsøgte at overbevise hende om, at jeg altså HAVDE købt nøjagtig DÉT gule og orange garn, som jeg påstod. Og at det altså VAR fra deres butik osv.

Til sidst kom jeg i tanke om, at jeg havde dette dejlige billede af Malthe på min mobil. På billedet sidder han i sin autostole, og min søster har hængt barnevognstæppet op og brugt det som solskærm. Der er da ingen tvivl om, at der er brugt GULT og ORANGE, vel?! Men det benægtede hun sørme også! - I første omgang...

Jeg fik hende til at undersøge, om der mon ikke var andre, der kunne ligge inde med en gul og orange

"Hifa Ullgarn, 2 trådet - Nm 6,3/2 - ca. 315 m. pr. 100 g."
(Jeg, store klovn, har naturligvis forlist farvekoderne...)

Hvis du kender nogen, der kan hjælpe mig, så må du meget gerne give lyd, for jeg har brug for et væld af nuancer til det nye barnevognstæppe, og vil være ked af at skulle nøjes med de 4 røde/pink nuancer, der er tilbage at gøre med... Til Malthes brugte jeg 10 forskellige farver!

lørdag den 27. marts 2010

En fobi kiggede lige forbi...

Arghh - For pokker da!

Gennem det meste af mit liv har jeg kæmpet med en meget voldsom fobi, som det med tiden er lykkedes mig at komme delvist til livs...

Den handler om edderkopper...

Jeg boede engang sammen med en kæreste, som lærte mig at klaske de store husedderkopper nede i vores vaskekælder med en god sko, str. 43... Det var nemlig størrelsen på Haralds kæmpesko, som altid kunne hentes til formålet...

Nogle år senere læste jeg en del om "følelsesmæssig kapring", hvilket var en betegnelse for, at kroppen havde fejlindlært en følelsesmæssig meget uheldig reaktion, når jeg så en edderkop...

Jeg fik kæmpet mig vej gennem lang tids selvterapi... Og faktisk med et forbavsende godt resultat: Jeg lærte mig selv at sætte andre og mere ønskede følelser i spil i stedet for panik, som ellers satte hele kroppes "kæmp eller flygt-mekanisme i højeste alarmberedskab på et splitsekund.

Det har været en kæmpestor hjælp de sidste ca. 10 år, men jeg ved også godt, at jeg SLET ikke skal presse eller udfordre mig selv overhovedet, for jeg har aldrig kunnet få fobien til at forsvinde helt SPORløst...

Der sidder stadig spor i mig, og de kan desværre ribbes op i. Derfor kalder jeg normalt på Søren, og så klarer han problemet uden jeg behøver være i samme rum.
__________________

Nu til aften, da jeg kom sent hjem, var Søren så bare ikke lige hjemme...

Da jeg havde puttet drengene, ville jeg lige tænde computeren..... Og dér sad der en husedderkop på væggen og bevogtede computeren, da jeg kom rundt om hjørnet. Den var jo nærmest på størrelse med en fugleedderkop, og den sad LIGE i højde med mit ansigt, og mindre end en meter væk!

Dét gjorde min hjerne fuldstændig ude af stand til, at komme igennem med mine fornuftige, tillærte reaktioner, der skulle have forårsaget min ønskede følelse af at "have set noget spændende, som jeg havde lyst til at undersøge."

Jeg reagerede prompte efter mit gammelkendte mønster med at kæmpe eller flygte. Jeg prøvede nærmest at gøre begge dele på een gang, og adrenalinet pumper endnu i mit blod... Jeg var ikke mange sekunder om at anskaffe den største og fladeste sko nede i gangen, for derefter at placere den med et 100 % sikkert første-klask. (Tak Harald, omend jeg i dag kun har adgang til sko op til str. 42!).

Jeg rammer plet 1. gang!

...For mit allerstørste mareridt består i, at se kreaturet løbe væk for mig...

Nu, ca. en halv time senere, reagerer min krop stadig helt automatisk med at gippe og fare sammen, når jeg f.eks. kommer til at strejfe noget let hen over hånden eller ser en mørk skygge ud af øjenkrogen... Blikket flakser ufrivilligt rundt på alle vægge og hen ad gulvene...

ØV, for pokker da... Jeg må starte om igen... I morgen begynder jeg endnu engang på Thomas Milsteds bog "Stress"! Det kan godt være, jeg ikke kan slippe helt af med fobien, men jeg kan rykke mig! Det véd jeg!

torsdag den 11. marts 2010

SOV GODT!

Arghh... træt har jeg været siden jeg kom hjem i dag...

Det må skyldes, at jeg har cyklet til og fra arbejde for første gang i flere måneder... 12 km. og en kondition, der er lig NUL. Det føltes næsten som om køretøjets motor var gået i stykker... det tog godtnok lang tid at komme hjem! Godt, jeg har fri i morgen, så jeg lige kan komme mig...

Sov godt!

søndag den 21. februar 2010

A WASTE OF TIME...

Arghhh....
Jeg har dummet mig!
Jeg sidder her
og river mig i håret!


Jeg sad og rodede rundt på Picasa's webalbum i går og ryddede en helt masse mærkeligt op...

Det er altså forfærdeligt at have

sådan et utåleligt oprydnings-gen!


Jeg har da simpelthen rodet rundt i noget, jeg ikke vidste nok om! Så nu har jeg - jeg ved ikke hvor mange - huller rundt om på min blog, hvor der indtil i aftes var billeder

JA! Store idiot, jeg er... Jeg rydder aldrig mere op i noget, som jeg i bund og grund ikke fatter en hujende klapfis af! ALDRIG!

Så fra nu af, vil I kunne se Jer undrende omkring på min blog, hvor jeg vil forsøge at udbedre de skader, jeg kan, hen ad vejen. Men det tager tid, og ikke alt kan repareres!

A GREAT WASTE OF TIME!

Til Jeres information kan jeg sige, at dett ser ud til at Blogger automatisk opretter et fotoalbum på Picasa, hvori der lægges op til temmelig mange dubletter af samme billede - til min store undren!

MEN JEG PILLER IKKE VED DET MERE!

... Nu er I advaret! Hav en god søndag.....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...