Viser opslag med etiketten Broget løv.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Broget løv.. Vis alle opslag

tirsdag den 5. februar 2013

Variegated Mountain Silverbell.



Ovenstående hedder på dansk brogetbladet sneklokketræ og er det yndigste lille halvtræ eller busk.
Er langsomtvoksende, bliver op til 3 - 4 m, er fuldt hårdfør her i landet og blomstrer i maj - juni.






Den glæder jeg mig til at have i sortimentet i planteskolen i år.

Om jeg får plads i haven, må tiden vise.
Der skal ske større ændringer og så kunne det jo være!!!

torsdag den 10. januar 2013

En broget tid i haven



Stedsegrønt kan være mangt og meget. Og ikke nødvendigvis kun grøn af farve.
En mængde brogede planter og vækster lyser op her i den mørke tid. De viste er alle af gulbroget karakter og synes mere nu end om sommeren, hvor meget andet overtager focus.


I højden,


i bunden,


formklippet og


mere ustruktureret.

Jeg synes disse planter og mange andre, tilfører haven meget liv og spil uden at blive for dominerende.


fredag den 4. januar 2013

Hort Couture.



Jeg abonnerer på nyhedsbreve fra det amerikanske Better Homes and Gardens. Nogle gange er det ganske interessant, andre gange det modsatte. Men de har ofte fingeren på pulsen og strømninger fra hinsides atlanten kommer jo herover nogle år senere. Deres bud på trends i 2013 fangede mig her til morgen og i den anledning stødte jeg på en specialplanteskole og forædler ved navn Hort Couture. Uha, det er fine sager de har.

De lancerede i 2012 en ny petunia: Petunia Glamouflage Grape.






Den er endnu ikke til salg i Europa, men det kan ikke vare længe før den kommer.
Og det kan vi så glæde os til.


søndag den 24. juni 2012

Brogetbladet kaprifolie, Melton Pastels, og Rosens Dag.



Så blomstrer min nyeste kaprifolie. Og det er også en tysker fra sidste års marked i Kiekeberg. Brogede blade med rosa skær og den sødeste, duftende blomst.
Den er plantet op ad en gammel, død birkestamme hvis bark faktisk passer rigtigt godt til kaprifolien.





 En anden ny plante fra sidste år, er en blåhat - knautia macedonica - i helt nye farver. Melton Pastels hedder den og i udspring har den et orange/rosa skær for senere at fremstå mest rosa.
Ligeså nem og villig som den dybrøde Mars Midget, så jeg tror den bliver ligeså populær med tiden.



Den bliver helt sikkert en af mine favoritter til buketterne her i sommer.

HUSK søndag er Rosens Dag og der er Havefestival i hele landet.
Der er helt sikkert en åben have i nærheden, så måske en søndagstur for at se roser og få haveinspiration.

God søndag.

tirsdag den 10. april 2012

Spændende storkenæb med specielt løv.


Fay Anna hedder damen herover.
Een af mange med et særdeles spændende løv, for det behøver ikke kun være for blomstens skyld man har en bestemt plante. Så selv om de ikke er voldsomt store endnu, er det en fornøjelse at gå en tur rundt og se hvad der nu er dukket op af jorden.


Så kom vi selvfølgelig til en mørkløvet.
Midnight Reiter hedder den.
Og med selskab ag en selvsået sort kvan. Den bliver flyttet snart.


Wlassovianum med det spættede løv.
Når blomstringen med dens lilla/purple farver sætter igang, har vi en af de mest fantastiske farvekombinationer. For på forunderlig vis rammer de ind i den blålige tone i løvet så det virker helt vel overvejet. Og det er de fleste ting jo fra naturens side af.



onsdag den 12. oktober 2011

Lemon Queen.

Helianthus-slægten er stor og omfattende. Solsikkelignende blomster kendetegner disse stauder, der findes i mange højder og gullige farver.
I foråret fik jeg en, for mig, ny hjem og den har overrasket mig positivt. Den bliver meget høj, næsten op til to meter, men den er strunk og står godt trods blæst.


Lemon Queen hedder denne lysegule skønhed.
Staudesolsikke, der når den får lidt plads, yder rigtigt meget til sensommerhaven.


Denne løvemund hedder Apricot Spirit og udmærker sig udover de skønne blomster ved, at den har flotte brogede blade.


Blomsterne changerer fra rosa over i orange, imens bladene er hvide og grønne.
Det er som om sommeren varer lidt længere når jeg har den i haven endnu.





tirsdag den 16. august 2011

Broget, broget og så broget.


Jeg har en vis forkærlighed for broget løv. Mange synes det er svært at passe ind i haven, men det er det faktisk ikke. Det behøver ikke at være dt mest himmelråbende man bringer ind i sin have, der er skam mange planter der er diskret brogede.




Lungeurt kender de fleste og den fungerer rigtig godt som bunddække også når blomstringen er ovre. Her står den sammen med en lamium - døvnælde - som er en ret omfattende slægt.

Her er to forskellige slags lungeurt sat sammen med den lille busk kranstop. Nå ja, lille og lille. Den kan faktisk antage en anseelig størrelse hvis den ikke holdes i ave og klippes ned. 
Kristtjørn er en gammel kending. Ved siden af en persicaria eller pileurt. De findes i mange størrelser og varianter. Nogle bedre til brede sig end andre.
Den japanske star Ice Dance er en fantastisk græs at have i sin have. Ikke kun er den flot, den er hårdfør og breder sig ret villigt. Giver hurtigt et frodigt indtryk. Er endvidere god i krukker.
Hvis jeg siger jeg elsker berberis, er der sikkert mange der synes jeg er ret tosset. Men det er altså tilfældet. For er der buske der kan give liv og samtidig tåle hård beskæring, så er det berberis. Denne her brogede variant hedder Harlequin.
Denne gulbrogede taks holder jeg meget af fordi den er så flot i sig selv. Så er den også en god kontrast foran ene og avnbøg og sammen med den kinesiske vandgran. Forskellige farver og forskellige strukturer. 
Tirsdag tager jeg på havetur i det nordjyske. Spændt på hvad jeg mon så hjembringer, for et besøg i Staudemarken indgår i turen.








onsdag den 27. juli 2011

Det brogede

løv har altid fascineret mig. Hos de fleste planter med det, passer det perfekt og godt ind i helhedsindtrykket af planten. Enkelte kan være lidt svære at passe ind i bedet hvadenten det er stauder eller buske. Men har man planten i en potte, er det jo nemt at prøve at placere den forskellige steder og se an, før man vælger dens voksested.


Et regnvådt blad af skovstorkenæbbet Samobor.
Blade der så anvendelige som fyld i buketter og som klæder plantens blomst perfekt.

Min nye sedum Diamond Edge er flot med sine mørke bladnerver og ellers meget hamoniske farvesammensætning.
Alunrod Green Spice er een af de mest perfekte med brogede blade og jeg har den flere steder i haven.



Gulbrogetbladet natlys Frühlingsgold ovenfor.
Helianthus Lorraine Sunshine.
Trods kontrasterne i blomst og blade,  en meget yndefuld staude, der vækker opsigt på den gode måde.


Dagens rose: Rosa Mundi.
En gallicarose fra 1583, sommerblomstrende. Smuk med de gule støvdragere. Nem og hårfør.


fredag den 17. juni 2011

Blandede bolcher.

Der sker så meget i drivhus og have lige nu. Så det er bare om at komme rundt og få det hele med. Som en bi farer jeg omkring så selv hunden tænker: lad mig komme af vejen.


Sorte chilier i drivhuset. Blomsterne er fantastiske lilla og sorte blade elsker jeg jo.



I drivhuset står også pæonvalmue Black Peony, parat til blomstring.
Den søde, citronduftende tagetes Luna holder nematoder væk i drivhuset.



Austinrosen Mayflower er sprunget ud og det samme er clematisen Ville de Lyon oppe i Ingrid Marie- æbletræet.

Rapunsel er en sød, gammel staude, ukent for mange men faktisk meget nem. Campanula sarmatica er forholdsvis ny. Begge har dejlige blålige blomster.


Denne oenothera eller natlys er så iøjnefaldende med dens brogede løv, røde knopper og gule blomster. En man elsker eller hader. Gæt hvad jeg gør, ja jeg hører til de første.


En anden speciel og næsten ukendt plante er Stolt Henriks gåsefod. Blomsterstanden er god i buketter og navnet har den pga. bladenes form.


onsdag den 15. juni 2011

Een efter een.

Nu går det hurtigt. Roserne og mange andre blomster, springer ud så det er en lyst.  Så det er bare med at komme rundt i haven og få det hele med. Det kan jo nok kræve sin kvinde!!


Mrs. Doreen Pike.
En alt for sjældent set Austin-rose. Lavet på en rugosa og opkaldt efter en ansat i firmaet. Fyldt, med smukt og sundt grønt løv og en vidunderlig duft.
En rose der burde være meget mere udbredt.





Alba Maxima.
Denne skønne, historiske rose er næsten perfekt i sin opbygning. Nydes intenst, for den remonterer ikke.









Så er min første pæon også sprunget ud. Har mange knopper iår, så det er er jo lovende.








Denne jakobsstige bærer det flotte navn "Brize d´Anjou".
Også den er fundet på plantemarkedet i Kiekeberg sidste år. Er allerede blevet een af mine favoritter.
Dens gulbrogede løv er så flot sammen med den sarte blå blomst.








torsdag den 26. maj 2011

Gang i farverne.

Den søde lærkespore viser sig fra den bedste side i disse dage.

                                                          



Det er det helt lysegrønne løv der er med til at fremhæve den. I et bestemt lys er det næsten neongrønt.



Og den efterhånden ret almindelige allium  går godt sammen med den brogede klokkebusk, der snart blomstrer i rosa.


tirsdag den 26. april 2011

Smuk hele sommeren

Den brogede kærmindesøster, Brunnera macrophylla Variegata står lige nu flot i blomst med de nye blade. Jeg holder rigtig meget af den type planter fordi de er gode som bunddække, er meget lidt krævende og taknemmelige.


Denne står på et hjørne og har selskab af en rose. Jeg bruger kærmindesøster flere steder i haven, hvor de fylder godt ud imellem buske, under træer og mellem roser.