Viser opslag med etiketten Applikation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Applikation. Vis alle opslag

tirsdag den 29. marts 2011

Nej Spiderman...

De to ord har igen og igen trængt sig på, imedens jeg lavede en ny jakke til Carl Johan. For uanset hvor meget jeg prøvede at sælge min idé og fortælle ham, at elefanter jo er de nye ugler. Så var han ikke modtagelig.... Nej for Spiderman skulle da pryde ryggen på jakken. Nu havde jeg jo lige fundet stoffet, brunt babyfløjl og lækkert orange velour (fundet på restebordet i Stof2000 til 50% af den i forvejen lave pris), og idéen havde taget form i mit hovedet. Så f**** om der skulle en Spiderman på ryggen;o). Det måtte briste eller bære - Jeg gik i gang med jakken som jeg syntes den skulle være. Da jakken var færdig vidste det sig heldigvis, at Carl Johan også var ret lun på den. Helt solgt blev han, da jeg fortalte ham, at der kunne være masser af sten i lommerne;o) og han har da heller ikke snakket om Spiderman siden.

Jakken er købt og godkendt af herren - og trænger allerede til en vask;o)

Snavset lomme, der allerede indeholder to sten;o)

Maskinbroderet stjerne på brystet

Maskinbroderet stjerne på spidshætten

En applikeret elefant, som sprøjter med maskinbroderet stjerner
Når enden er god, er alting godt!

søndag den 6. februar 2011

Endnu en og noget ros...

Ja nogle gange skal man jo passe på, hvad man ønsker sig.... For man kan jo risikere, at man får det;o). At dømme ud fra Williams ansigtudtryk, så tror jeg nu alligevel, at han er ret godt tilfreds med, at hans ønske blev opfyldt. Han skulle ikke sige det 2 gange, at han også ønskede sig en guitar bluse ligesom lillebrors, førend jeg havde kastet mig over stof, saks og maskiner. Det er så skønt, når børnene vil gå med noget af det hjemmekreerede. Den største ros har jeg dog fået af Frederikke, som nu har nået en alder, hvor mors hjemmesyet tøj bare ikke er det fedeste i verden. Alligevel sagde hun følgende; "Ikke at jeg vil have en, men de t-shirts er altså for fede". Se sådan en anerkendelse kan man leve højt på længe:-).

2 næsten identiske t-shirts - applikationen er dog lidt anderledes på Williams t-shirt.

Så bliver der spillet luftguitar:)

Rockguitar

So what?
I'm a rock star
I got my rock moves
and .......

En rockstjerne er født. Carl Johan giver den i hvert fald gas med spanden. Når en hjemmesyet t-shirt bliver modtaget med sådan en glæde, så har arbejdet med den været en ren fornøjelse:). William har også proklameret, at sådan en t-shirt vil han også gerne have. Så er det jo dejligt, at der er nok stof til det også - Heldig da det "bare" er stof fra "lageret":o). Guitar-applikationen er fra dette Ottobre blad.

Rockstar!

søndag den 17. oktober 2010

Ugens bommert...

Hendes Verden er det ikke kun for gamle mennesker? Sådan har jeg vist altid tænkt - Lige indtil jeg i sommers tilfældig faldt over bladet og forelskede mig i denne taske. Tasken har jeg dog endnu til gode at få lavet (måske jeg når det inden næste sommer?), men bladet er siden blevet bragt hjem et par gange eller 3;o). I denne uge var der et rigtig sødt mønster på en ugle-thehætte. Et dejligt nemt og hurtig projekt, hvor jeg kunne få brugt lidt af stofresterne + en slat thermium fra Stof2000, som jeg havde liggende.

Den færdige ugle-thehætte!
Hmm lagde I mærke til, at jeg skrev, at ugle-thehætten var et hurtig projekt? Jeg kom så hurtig i gang med uglen, at jeg slet ikke gav mig tid til at måle om mønstret overhoved passede til min thekande - Det gør det så ikke;o).

Måske man kan ane størrelse forskellen her?
Thehætten er ganske simpel for smal for neden til at komme oven min thekande.

Men arbejdet skal selvfølgelig ikke være forgæves og jeg håber, at ugle-thehætten kan bringe glæde et andet sted:-)

onsdag den 7. juli 2010

Trafikuheld...

For snart længe siden så jeg en rigtig sød stofbil i en butik. Sådan en skulle mine drenge da også have og jeg laver den da bare selv. Men sidenhen er tiden ligesom bare fløjet af sted og jeg er ikke kommet videre med projektet - Nogle gange er der altså langt fra tanke til handling. Men i anledning af, at Frk. TURKIS har skudt Boys Month i gang, så syntes jeg, det var passende at gå i gang med bilen - For der findes vel næsten ikke noget mere drenget end en bil???
Desværre blev min bil ikke helt som den jeg havde i tankerne. Faktisk langt fra! Den ligner mere noget, der har været involveret i et voldsomt trafikuheld, hvor den er blevet slået vind og skæv:o). Heldigvis var der ingen mennesker indblandet i ulykken - Ja altså ud over mig selvfølgelig, men jeg fik da heldigvis ingen personskader... Udover måske et lille knæk i selvtilliden;o). Nu får drengene lov til at lege med den lidt (om intet andet så kan de da bruge den som kasteskyts;o)), inden den ender sine dage hos den lokale skrotforhandler:-).

Den trafikuheldsramte bil!

fredag den 2. juli 2010

Lad mig præsentere.....

Uglen Sigurd;o).
Julie som har bloggen Muselberg har været så sød at dele ud af en masse fantastiske broderi-links - Endnu en gang; "Tak for det, Julie".
Så frem kom kassen med stofrester og så var det ellers bare om at gå i gang med stof, tråd og maskine. Let og simpelt! Efterfølgende fik jeg den syet sammen med bagstykket, hvorpå jeg har broderet navnet Sigurd og hans fødselsdato. Uglen er fyldt ud med lidt af fyldet fra en 7-kroners IKEA pude + et rasleæg fra Stof & Stil.
Uglen skal bruges til en lille gave til Sigurd fra hans søskende, når han skal døbes. Regner ikke med, at han kigger med her inde på bloggen, så I får lige et billede;o).

Uglen Sigurd!

søndag den 13. juni 2010

Nederdel Flora

Jeg er måske naiv, men jeg tror og håber stadigvæk, at den danske sommer bliver helt fantastisk. Derfor har jeg også fået lavet mig endnu en nederdel - Denne gang i det lækreste bløde bomulds chambrey. Mønstret er ret simpelt. 2 firkanter som begge måler 55x53cm. Elastik eller rib til taljen og skråbånd til bunden. Såre simpelt:o). Jeg har krydret den med lidt applikationer - stærkt inspireret af forsiden af denne bog. Jeg er blevet helt godt tilfreds med resultatet og glæder mig til at tage den i brug... Sådan for alvor;-)

Min nye Flora nederdel:)

mandag den 22. februar 2010

Ugle - Gør det selv!

Flere har spurgt mig om, hvordan jeg har lavet ugle-pude, så her kommer der en udførlig vejledning. Jeg vil dog starte med at beklage, at jeg har slettet alle de billeder jeg har haft liggende på min computer af skabelsen af uglen:o), så jeg har været nødsaget til at bruge nogle billeder, jeg allerede har brugt her på bloggen tidligere. Men mon ikke det går alligevel;o).

Selve skabelonen til uglen er hentet her. Jeg har forstørret den op til dobbelt størrelse inden jeg printede den ud eller det vil sige; Jeg lagde et stykke papir over skærmen på den bærbare og tegnede af, da jeg var for doven til at bevæge mig ud for at tilslutte computeren med printeren:o). Dovenskaben længe leve!

Herefter tegnes delene til uglen over på vliesofix. De forskellige dele klippes groft ud som det ses på billede 1.
Så er det i gang med at udvælge det stof, man ønsker at bruge til uglens forskellige dele. Mine stofvalg ses ligeledes på billede 1. Her er de dog ustrøget:o). Det er vigtigt, at stryge stofstykkerne inden man går videre, så der ikke kommer grimme folder i den færdige ugle.

Billede 1

Ugledelene, som du lige har klippet groft ud i vliesofix, stryges nu på vrangsiden af de udvalgte stofdele - se øverste kvadrat på billede 2. HUSK at vende limsiden af vliesofixen ned mod stoffet og IKKE op i mod strygejernet. Nu er vliesofixen limet på stofdelene. Herefter klippes delene nu ud efter de optegnede streger - se nederste kvadrat på billede 2. Brug IKKE din stofsaks, hvis du vil bevare den skarp;o).
Papiret pilles nu af vliesofixen af den del som skal ligge nederst i den færdige applikation - I dette tilfælde uglens krop. Uglens krop stryges så på et nyt stykke stof - Jeg har valgt at bruge (hvid) lagenlærred, da det er relativt billigt:o). Sådan går man videre med de dele som skal ligge næstnederst osv. - i dette tilfælde vingerne og herefter uglens hoved, hvorefter fødder, øjne og ørerne kan stryges på. På det aflange billede på billede 2 er uglens krop, vinger og hoved ved at blive strøget på.

Billede 2

På billede 3 er hele uglen ved hjælp af strygejernet blevet limet fast til lagenlærredet.

Billede 3

Uglen er nu klar til at få sting på. Jeg har valgt en smal applikationssøm - Den kan muligvis anes ved uglens vinger på det øverste billede på billede 4? Man kan også vælge en tæt zigzag-søm, hvis man ønsker et lidt grovere look.
I nederste venstre hjørne ligeledes på billede 4 ses uglen efter jeg har syet rundt om alle uglens dele.
Nu er uglen klar til at få en bagside på. Dette har jeg ikke noget billede af, men processen er ret enkelt. Jeg har klippet et stykke stof af samme type som uglens fødder - Det står dog en frit for, at vælge noget andet stof som man finder passende;o). Bagstykket til uglen er klippet ud, så det er lidt større end selve uglen. Uglen og bagstykket syes nu sammen ret mod ret - Det er ret nemt at se, hvor man skal sy, da man bare skal følge ydresiden af applikationssømmen som tydelig kan ses på vrangsiden. Efterlad et lille hul som uglen kan vendes igennem.
Det overflødige stof klippes væk, så sømrummet ikke er for voldsomt og uglen vendes nu igennem førnævnte hul og skulle gerne se nogenlunde ud som den i nederste højre hjørne på billede 4.

Billede 4

Uglen stoppes ud med fyld. Jeg har brugt dejligt blødt dukkefyld, som bla. kan købes her. Hullet syes nu sammen og uglen er klar til at blive krammet og klemt, så fyldet kan fordele sig og uglen kan få den rigtige form.
Den flyvefærdige ugle ses på billede 5.

Billede 5

Beklager, at jeg ikke har nogle mere detaljeret billeder, jeg kunne bruge i denne vejledning. Håber I kan bruge den alligevel - I er selvfølgelig altid velkomne til spørge mig og jeg vil svare så godt jeg kan:-).

God fornøjelse med projektet!

tirsdag den 2. februar 2010

Nødvendighed!

Et lille projekt men en stor nødvendighed.
Jeg har 2 par bukser, som stadig kan rumme den voksende mave. Desværre er der gået hul på begge par - Det ene par på bagen og på det andet par er det knæet, det er helt galt med. Frederikke har op til flere gange påtalt, at jeg altså ikke kan gå i de bukser med hul bag på - Det er simpelthen så piiiiiinligt:o).
Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at få gjort noget ved problemet og det tog jo ikke særlig lang tid.
En rest af favorit stoffet findes og klippes i frihånd i den ønskede form, som så syes over hullet i bukserne med en passende tråd...... Og vola nu kan bukserne forhåbentlig holde resten af graviditeten!

(Beklager den ringe billedkvalitet)

Nu må jeg i gang med lappen til knæet på de andre bukser:-)


Note to myself:
  • Husk at købe nye uldstrømpebukser, så jeg kan få brugt nogle af de fine graviditetsnederdele jeg har liggende.
  • Og HUSK at de SKAL vaskes på uldprogram;o)

tirsdag den 26. januar 2010

Flyvefærdig...

Dagen i dag er gået med at pleje den spæde ugle;-). Den er blevet nusset og pudset, så nu har den fået mod på at flyve ud i den store verden - nærmere betegnet op til Norge, hvor den skal bo hos Kirsebær. Nu håber jeg bare, at vingerne kan bære:o).

Uglen er lavet som en applikation og bagbeklædningen er efterfølgende syet på!

Så er uglen blevet fodret med bamsefyld, så den er blevet god stor og tyk.
Den trænger dog til lidt mere kærtegn og kram, så fyldet kan komme helt på plads.

Familieportræt!

Så er uglen flyveklar og venter spændt på at komme på sin første længere rejse!
(Jeg håber, at jeg kan nå at komme på posthuset i løbet af i morgen)

Endnu en gang tak til alle jer som deltog i min give away:)!

mandag den 25. januar 2010

En ugle fødes....

Kirsebær var jo den heldige vinder af min give away, som blev udtrukket forleden. Hvis jeg kunne finde noget stof i brune, beige, grønne eller turkise-nuancer i min restebunke, ville hun meget gerne have en uglepude i en eller flere af disse farver. Jeg har fået rodet bunken godt igennem og fundet lidt stof som jeg tror (og håber:-)) vil matche ønskerne.

Uglen tegnes op på vliesofix'en og stofresterne findes og vurderes!

Der stryges, klippes og stryges lidt igen!

En ugle er nu født - Dog er den endnu ikke flyvefærdig;o)

FORTSÆTTELSE FØLGER.....

søndag den 17. januar 2010

Endnu en pude!

Som nævnt i et tidligere ønskede min søn sig også nogle bogstavpuder. Af flere årsager (hvor den primære grund var dovenskab fra min side:o)) er denne idé dog blevet droppet, i stedet har jeg lavet en ganske almindelig sort pude som har fået et lille pift med bogstaver som er applikeret på. Puden giver et lille farvespil til hans værelse samtidig med, at den har et råt og drenget look som passer godt til hans stil.
Så nu har vores skoledreng også fået sin helt egen navnepude.
Bedst af alt - Han elsker den:-).




Note til mig selv: Husk at spejlvende bogstaverne, når de skal bruges til applikation:o)!

tirsdag den 29. december 2009

Uhuhuh Ny give away!!!

Min gamle symaskine er kommet retur og det synes jeg skal fejres med en lille give away:o).
Efter at være blevet inspireret af Christina og flere andre fantastiske dygtige kreative blog-kvinder, der igennem det seneste stykke tid har vist, hvad de har kunne få ud af nogle af deres stofrester, har jeg nu fattet mod til mig og har stået på hovedet i min ret store restestofbunke:o). Jeg har i et tidligere indlæg vist begyndelsen af denne kamp imod reststofferne. Kampen bliver vel aldrig helt vundet, men et lille indhug i stofferne har jeg da gjort;o). Uglen er nu færdig. Det er min første rigtige applikation, så selvom der måske er et par skønhedsfejl hist og her, så er jeg rigtig godt tilfreds med resultatet:-).


Mindstemanden har allerede kastes sin kærlighed på uglen:o)!

Hmmm antyder overskriften ikke, at jeg skal introducere en give away i dette indlæg??? Jo selvfølgelig skal jeg da det:o).
Præmien er en kramme-ugle-pude ligesom den på billederne. Eller det vil sige, at vinderen af min lille give away selv kan være med til at afgøre hvilke farvenuancer uglen skal bestå af - hvis altså disse farver findes i mine restbunker;o).
Så hjælp mig i min ulige kamp mod restbunkerne og tilmeld dig min give away:o). Reglerne er simple og som de plejer at være her i blogland, men her kommer de lige kort opridset:

  1. En kommentar til dette indlæg giver 1 lod.
  2. Udover kommentaren kan du ude i højre side tilmelde dig som fast læser og så har du 2 lodder.
  3. Hvis du både ligger en kommentar, bliver fast læser samt linker til dette indlæg på din egen blog, facebook eller et helt tredje sted, så har du pludselig 3 lodder.
For at gøre mit arbejde lidt lettere, må du meget gerne skrive i din kommentar, hvor mange lodder du deltager med;o).
Vinderen udtrækkes, når jeg har rundet 40 faste læsere - så må tiden jo vise hvor lang tid det komme til at tage, men jeg ser ihvertfald frem til at lave endnu en ugle:-)

Held og lykke!

tirsdag den 15. december 2009

Savner...

Ja jeg savner min symaskine helt vildt. Jeg har en masse halvfærdige projekter liggende som jeg gerne vil have gjort færdige. Mit seneste projekt er denne ugleapplikation som jeg lige var gået i gang med i lørdages, da symaskinen bukkede under for arbejdspresset:o(. Jeg har tænkt mig, at den skulle ende med at blive en dejlig krammepude og jeg er fastbesluttet på, at det bliver den første ting jeg færdiggøre, når altså min maskine kommer tilbage.
Symaskinemanden regnede med, at han allerede kunne have symaskinen færdig sidst på ugen eller ihvertfald inden jul afhængig af hvornår han ville få reservedelene. Så nu krydser jeg bare fingre og tæer samt alt andet jeg nu kan krydse;o).

En kommende krammepude!