Et hækletip: Snippen

Sidst jeg holdt hækleskole hos Fox & Jane, fik jeg et spørgsmål, som jeg gerne vil svare på i plenum her på bloggen:

Hvordan undgår man den der underlige snip for enden af den første række? Altså denne her:

Den ende kan ikke hæftes helt usynligt, fordi der er en knude, som ikke kan trækkes ind gennem de andre masker. Det har også irriteret mig i årevis, men som mere eller mindre autodidakt hækler lærer man at løse sine problemer på en måde, der fungerer. Ikke nødvendigvis den korrekte måde. Men de virker, og ser ordentlige ud.

Normalt, når man hækler frem og tilbage, skal man vende på en fastmaske. Dvs. hvis man vil have, at det færdige arbejde skal være 22 masker i bredden, så skal man slå 22 masker op PLUS 1 til at vende med. Sådan siger hæklelærebøgerne i hvert fald. Men for at undgå at mit hækletøj får en hale, så plejer jeg at droppe vende-luftmasken for enden af den allerførste luftmaskerække. Dvs. hvis jeg vil have, at det færdige arbejde skal være 22 masker i bredden, så slår jeg 22 masker op. Punktum. Og så laver jeg 2 fm i den sidste luftmaske før knuden på den første række af fastmasker. De to fastmasker lægger sig så udover knuden og skjuler den, når man kommer videre op. Det ser sådan her ud:

Her ser det stadig lidt skævt ud, men se så her, hvordan det ser ud, når man kommer videre op:

Bum. Helt lige kant. Og kun med den hale, der kan hæftes ind uden problemer.

Kunne du tænke dig, at jeg viste andre hækletip frem på bloggen? Så smid en kommentar om, hvad du gerne vil se. Og hvis du gerne vil se tips'ne live, så holder jeg løbende hæklekurser - jeg annoncerer dem her på bloggen, når der er nærmere detaljer for kurserne i 2014.

Sociale medier

For nyligt fik jeg en ny smartphone og besluttede mig i den anledning til at komme med på Instagram-bølgen. Jeg har ellers været lidt i tvivl om, jeg skulle gøre det, for har jeg tid til flere sociale medier end bloggen og Facebook? Men jeg er kommet frem til, at Instagram er en hyggelig mellemting mellem de to ting, og jeg bruger det mere til hverdag og mindre til krea. Til krea er bloggen stadig mit foretrukne medie.

Nå, men I er velkomne til at kigge med på Instagram - jeg går under navnet aslisorup (megaopfindsomt!).

Se hvad jeg kan!

Med tungen i mundvigen øver jeg mig. I strik. Når jeg tidligere har sagt, at jeg ikke kan strikke, er det ikke helt rigtig, for jeg har faktisk strikket før. Men kun retstrik og kun halstørklæder med meget ujævn kant. Jeg er klar til at lære mere.

Jeg startede med retstrik. Det lå stadig overraskende naturligt i hænderne efter en pause på små 10 år. Derefter glatstrik...der gik lige et par pinde før, jeg fik fat i det der med at strikke vrang. Derefter ribstrik...det var endnu sværere...det blev ved med at se forkert ud, indtil jeg holdt op med at tænke så meget over det og i stedet se på maskerne. Den gode nyhed for mig, er at jeg så også ved, hvordan man strikker perlestrik nu. Jeg er overordnet set fortrøstningsfuld omkring det der strik.

Overläcker overlocker

Hvad er anderledes på dette billede?:

Yahay!! Det er første gang, jeg har en helt spritny maskine som er min og min alene. I får lige nogle flere billeder af den nye beboer på matriklen.

 

Hvad mon skal være det første projekt? Jeg tror, det skal være noget til mig selv....fik jeg sagt "Yay!" ?

Telefonburka-giveaway

Jaja, jeg ved det godt! Det er tredje indlæg næsten i streg, som handler om mobilsleeves, men som jeg tidligere har skrevet om, så kan jeg godt blive lidt manisk med det der krea. Og så var det, at ordet "telefonburka" blev nævnt under hæklingen af de to foregående mobilsleeves. Det kunne jeg lissom ikke lægge fra mig igen. Og derfor:

Nu har jeg så en burka i overskud (og det er alligevel ikke så tit, jeg har lejlighed til at bruge den sætning). Kunne du tænke dig et nyt sleeve til din telefon, så skriv en kommentar herunder. Så trækker jeg en vinder på tirsdag dvs. en uge fra i dag. Den passer til en Iphone eller en HTC Desire.

Ulla

En veninde bad mig om et hæklet sleeve til hendes nye smarte telefon. Hun gav mig carte blanche til farvesammensætning og navngivning og flæser.

Navngivningen foregik sådan her:
Mig: Jeg tror måske, at denne her skal hedde Ulla.
Ham: Det er et fint navn. Det siger også noget om materialet.
Mig: ??
Mig: Nååh! Det er altså ikke uld. Det er bomuld.
Ham: Så kan den hedde Bomulda.
Mig: Ulla it is.



Nyt tøj til mobilen

Altså sådan en lille snøvs til at putte mobilen ind i, ikk? Er det et 'sleeve', det hedder? Uanset hvad, så har jeg hæklet et til den nye smarte mobiltelefon.

Kæresten har døbt den "Louise" - som altid af relativt uransalige årsager. Men jeg synes faktisk også, det er et fint navn. Og måske lidt et udtryk for misundelse fra hans side? Men jeg har altså tilbudt ham at hækle en til ham også. Hans eneste reaktion: Så skal den i hvert fald ikke have frynser! Det er ellers min yndlingsting ved Louise - og jeg synes faktisk også, han er mand nok til at bære et par frynser.

Still learning...

Så lærte jeg også at vedhæfte billedet til posten. En af mange fine buketter min kærester mor fik til sin 60 års fødselsdag.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Man skal aldrig gå ned på udstyr

Derfor har jeg købt mig en af de dersens smartphones og den er mægtig smart og kan alle mulige ting, jeg ikke har lært endnu. Men jeg er ret sikker på, at jeg bliver rigtig glad for den. Den kan i hvert fald tage fine billeder.

Published with Blogger-droid v1.6.5