Hvilket videnskabeligt begreb er det vigtigste, folk kender for lidt til?
Ugens vigtigste videnskabelige nyhed var nok, at Nasa og NOAA i USA bekræftede, at 2016 var det varmeste år.
Det europæiske Copernicus-program berettede det samme allerede for mere end halvanden uge siden, men da det ikke er fuldstændig samme datasæt, der ligger til grund for de to opgørelser, var der stadig en vis usikkerhed om, hvorvidt 2016 rent faktisk var varmere end 2015.
Da jeg kort før jul skrev en større klimaartikel, spåede jeg, at det ville bliver et tæt løb mellem 2015 og 2016 om at tage rekorden, da klimafænomenet El Niño, som naturligt er med til at øge den globale temperatur, begyndte at dø ud i forsommeren 2016.
Ramskov rydder op
Hver uge strømmer det ud med nyheder fra videnskabens verden. Hvad er vigtigt og interessant, og var der noget, der fik ufortjent stor opmærksomhed? Jens Ramskov rydder lidt op i viden om videnskaben hver fredag.
Men 2016 holdt hele vejen hjem. Både Copernicus og Nasa/NOAA er enige om, at Jordens gennemsnitstemperatur i 2016 var 14,8 grader celsius - det er ifølge Nasa/NOAA 0,04 gradere højere end i 2015. Tæt var det.
Og før de sædvanlige læsere igen sender mig vrede mails om, at det er propaganda og løgn at sige, at 2016 var det varmeste år nogensinde - fordi det var meget varmere i mellemistiden for ca. 120.000 år siden - så lad mig nok engang for de tungnemme slå fast, at vi taler om tiden efter, at regelmæssige målinger begyndte i midten af 1800-tallet.
Mon ikke 2017 bliver en anelse koldere end 2016, da El Niño nu er helt væk. Jeg tror det. Men det betyder ikke, at man skal forvente, den globale opvarmning bliver sat på pause gennem længere tid. Jeg vover at gætte, at 2016 ikke har rekorden, når vi skriver 2020.
Hvad burde være mere kendt
Hvert år stiller Edge.org deres læsere et åbent spørgsmål, som mange videnskabsmænd og -kvinder derefter giver deres svar på.
I år var spørgsmålet: Hvilket videnskabeligt begreb eller koncept burde være mere kendt?
Der indkom 206 besvarelser for mange kendte og ukendte personer. De fleste med naturvidenskabelig baggrund, men også fra andre personer uden for videnskabens haller.
Psykologiprofessor Steven Pinker fra Harvard University peger på termodynamikkens anden lov - et at de sikre emner.
Blandt de mere overraskende forslag er Unruh-strålingen, som Jeremy Bernstein fra Stevens Institute of Technology peger på. Den er i familie med den mere kendte Hawking-stråling og som denne også forbundet med sorte huller. Javel, men ligefrem at fremhæve dette som noget, der burde være generelt mere kendt, er måske at gå for vidt.
Lad mig fremhæve en outsider i denne sammenhæng, den fremragende britiske forfatter Ian McEwan, for at pege på Navier-Stokes-ligningerne.
Jeg sakser lige første del af Ian McEwans svar:
The question puts us in danger of resembling the man who only looks for his dropped watch under the light of a street lamp: the scientific concept that has the widest impact in our lives may not necessarily be the simplest. The Navier-Stokes equations date from 1822 and apply Newton's Second Law of Motion to viscous fluids. The range of applications is vast—in weather prediction, aircraft and car design, pollution and flood control, hydro-electric architecture, in the study of climate change, blood flow, ocean currents, tides, turbulence, shock waves and the representation of water in video games or animations.
Det interessante ved Navier-Stokes-ligningerne er også, at man til trods for deres store anvendelighed, stadig ikke er sikker på, om de altid kan løses i tre dimensioner. Der er tilmed udsat en pris på en million dollars af Clay Mathematics Institute for at vise, om det altid er tilfældet.
Jeg tror, at jeg ved lejlighed skal skrive noget mere om Navier-Stokes-ligningerne. Er du enig heri, eller er der andre begreber på listen, som du hellere vil læse mere om. Skriv dit forslag i debatten nedenfor.
Sådan udvider en kamifusen sig
Inden for hobbyfysik har man gennem mange år diskuteret, hvordan japanske papirballoner med hul i holder på luften, ja ligefrem pustes op, når man slår på dem med hånden.
I Physics Today forklarer Ichiri Fukumori fra California Institute of Technology, hvordan ændringer i ballonens facon opstår ved bankebevægelser med hånden, og det giver anledning til varierende overtryk og undertyk i ballonen i forhold til omgivelserne.
Trykforskellen mellem ballon og omgivelser gange tiden, hvor denne trykforskel findes, er netto set nul over et længere tidsrum. Men det særlige papirmateriale giver anledning til, at overtrykket er højt i korte perioder, og undertrykket er lavt i længere perioder.
Det ville ikke ske, hvis den var lavet af plast eller gummi, forklarer Ichiro Fukumori.
Da tryk og lufthastighed er forbundne størrelser, bevirker dette, at der sker en netto indsugning af luft i kamifusen.
Så fik vi det ordentligt forklaret tilmed på en simpel og letforståelig måde.
Hvor tæt kan man pakke kuglerne
Jeg slutter af med et mere vanskeligt problem, som man dog er blevet lidt klogere på den seneste tid.
For to år siden viste den amerikanske matematiker Tom Hales endegyldigt - efter han havde lavet et grundigt forarbejde i 1998 - at Johannes Keplers formodning fra 1611 om, at den tætteste måde at pakke appelsiner, kanonkugler eller andre sfæriske objekter på er at lægge den i den velkendte grønthandlerstabel.
Han viste også, at kuglerne i en sådan stabel har et samlet rumfang på 74,04 pct. af hele stablens rumfang (helt præcist pi/sqrt(18)).
Læs også: Computertjek bekræfter den fuldstændige korrekthed af grønthandlerbeviset
Men ved, også at i to dimensioner kan man placere cirkler op ad hinanden, så deres areal er 90,68 pct. (pi/sqrt(12)) af det samlede areal, de placeres på - og det er den tættest mulige pakning i to dimensioner.
Den viden lader en ægte matematiker sig ikke nøje med. En sådan tænker gerne både ud af boksen og dimensionerne.
Så det interessante er naturligvis, hvordan forholder det sig med kugler i flere dimensioner, 4,5,6 og højere. Hvor tæt kan de pakkes?
Det har man kun begrænset viden om, men i en artikel i Notices of the American Mathematical Society skriver Henry Cohn fra Microsoft Research New England om de seneste gennembrud i 2016, der har givet en løsning for 8 og 24 dimensioner.
Henry Cohn gennemgår den ukrainske matematiker Maryna Viazovskas elegante bevis for den optimale pakning i 8 dimensioner, som gav anledning til Cohn og Viazovska efterfølgende også kunne finde den optimale pakning i 24 dimensioner.
Viazovska bevis for pakningen i 8 dimensioner skulle være speciel elegant og let fordøjeligt for matematikere ifølge Henry Cohn.
Jeg vil dog ikke anbefale amatørmatematikere om at give sig i kast med det, men her er dog trods alt et link til beviset på arxiv.org.
Det underlige, som Henry Cohn filosoferer lidt over sin artikel i Notices of the AMS, er, hvad der gør 8 og 24 dimensioner lette - eller skal vi sige relativt lette - at løse. Og hvorfor eksempelvis fire dimensioner ikke er løst endnu.
'Matematikken er fuld af exceptionelle og sporadiske fænomener, som kun optræder i et endeligt antal tilfælde,' bemærker Cohn hertil, som dog håber, at 4 dimensioner snart kan blive løst.
Generelt falder tætheden ved pakning eksponentielt med antallet af dimensioner. Men hvorfor er andelen noget bedre for lige dimensioner end ulige, og hvorfor er dimensioner, der er multipla af 4 bedre, og multipla af 8 allerbedst - så 24 dimensioner skiller sig markant ud ved at have højere tæthed end 23 dimensioner.
Det finder nogle sikkert utroligt ligegyldigt, men for mange matematikere er det noget, som virkeligt er Værd at Vide.
Angiver du Ingeniøren som foretrukken kilde vil Google vise vores artikler højere oppe i dine søgeresultater.
Foretræk Ingeniøren på Google